- Borkman
(med et ondt udtryk i øjnene). Hm, – det har du visst ikke mistet, Ella. Man mister ikke lettelig hjerter til fromme for nogen her nedenunder – i stueetagen.
- Ella Rentheim
Jeg har mistet Erhart her. Og hun har vundet ham igen. Eller nogen anden også. Det lyser da noksom ud af de breve, han skriver til mig en gang imellem.
- Borkman
Er det altså for at hente ham hjem til dig, at du kommer her?
- Ella Rentheim
Ja, ifald det så sandt var gørligt, da –!
- Borkman
Gørligt er det jo, hvis du endelig så vil ha' det. For du har jo det største og første krav på ham.
- Ella Rentheim
Å, krav, krav! Hvad gælder da krav her? Har jeg ham ikke frivillig, – så har jeg ham slet ikke. Og det er det, jeg må! Helt og udelt må jeg ha' mit barns hjerte nu!
- Borkman
Du må huske på, at Erhart er inde i tyveårsalderen. Længe vilde du vel ikke gøre regning på at få beholde hans hjerte udelt, som du udtrykker dig.
- Ella Rentheim
(med et tungt smil). Det behøvte ikke at vare så svært længe.
