Jeg har prøvet på at hjælpe mig igennem med drømme og håb – i alle disse årene. Men sligt noget duer ikke for mig. Og nu vil jeg ud af drømmene.
- Erhart
(bukker let). Og hvad vil – hvad vil så far gøre?
- Borkman
Oprejse mig selv, vil jeg. Begynde nedenfra igen. Det er bare gennem sin nutid og sin fremtid, at et menneske kan sone fortiden. Gennem arbejde, – gennem ustandseligt arbejde for alt det, som i ungdommen stod for mig som selve livet. Men nu så tusendfold højere end dengang. Erhart, – vil du være med mig og hjælpe mig med dette nye liv?
- Fru Borkman
(hæver advarende hånden). Gør det ikke, Erhart!
- Ella Rentheim
(varmt). Jo, jo, gør det! Å, hjælp ham, Erhart!
- Fru Borkman
Og det råder du til? Du, den ensomme – den døende.
- Ella Rentheim
Det får være det samme med mig.
- Fru Borkman
Ja, når bare ikke det er mig, som ta'r ham fra dig.
- Ella Rentheim
Netop det, Gunhild.
