Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/464

Denne siden er ikke korrekturlest
Erhart

Dette her er lykken for mig, mor. Hele den store, dejlige livets lykke. Jeg kan ikke sige dig noget andet.

Fru Borkman

(til fru Wilton; knuger hænderne). Å, hvor De har dåret og forlokket min ulykkelige søn!

Fru Wilton

(med et stolt nakkekast). Det har jeg ikke gjort.

Fru Borkman

Har De ikke gjort det, siger De!

Fru Wilton

Nej. Jeg har hverken dåret eller forlokket ham. Frivillig er Erhart kommet imod mig. Og frivillig har jeg mødt ham på halvvejen.

Fru Borkman

(ser hånligt nedad hende). Ja De, ja! Det tror jeg så gerne.

Fru Wilton

(behersket). Fru Borkman, – der gives magter i menneskelivet, som De ikke synes at kende synderlig til.

Fru Borkman

Hvilke magter, om jeg tør spørge?

Fru Wilton

De magter, som byder to mennesker at knytte sin livsgang uløseligt – og hensynsløst sammen.