Denne siden er ikke korrekturlest
- Fru Borkman
Nej, nej, det er fru Wiltons slædevogn! Jeg kender sølvklokkerne! Hør! Nu kører de lige forbi her – nedenunder bakken!
- Ella Rentheim
(hurtigt). Gunhild, vil du skrige efter ham, så skrig nu! Kanske han alligevel –!
(Bjældeklangen lyder lige ved, inde i skogen.)
- Ella Rentheim
Skynd dig, Gunhild! Nu er de lige nedenunder os!
- Fru Borkman
(står et øjeblik ubesluttet; derpå stivner hun, hård og kold). Nej. Jeg skriger ikke efter ham. Lad Erhart Borkman køre mig forbi. Langt, langt ud i det, han nu kalder livet og lykken.
(Lyden taber sig i det fjerne.)
- Ella Rentheim
(lidt efter). Nu høres ikke klokkerne længer.
- Fru Borkman
Jeg syntes, de lød som gravklokker.
- Borkman
(med tør, dæmpet latter). Åhå, – der ringes ikke over mig endnu!
- Fru Borkman
Men over mig. Og over ham, som rejste fra mig.
