Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/480

Denne siden er ikke korrekturlest
Borkman

(ler indvendig). Véd du, hvem der sad i den vognen, Vilhelm?

Foldal

Nej, hvor kunde jeg se det? Det var jo en lukket vogn, og gardinerne var trukket ned. Og kusken standsed såmænd ikke et øjeblik, da jeg lå der og trilled –. Men det kan også være det samme, for – (udbrydende.) Å, jeg er så forunderlig glad, du!

Borkman

Glad?

Foldal

Ja, jeg véd ikke rigtig, hvad jeg skal kalde det. Men jeg synes, at jeg nærmest må kalde det glad. For der er indtruffet noget så rent mærkværdigt! Og derfor så kunde jeg ikke andet, – jeg måtte indom og dele glæden med dig, John Gabriel.

Borkman

(barsk). Nå, så del den glæden da!

Ella Rentheim

Å, men få da først din ven ind med dig, Borkman.

Borkman

(hårdt). Jeg vil ikke ind i huset, har jeg sagt.

Ella Rentheim

Men du hører jo, at han er ble't overkørt!

Borkman

Å, overkørt bli'r vi allesammen – en gang i