livet. Men så får en rejse sig op igen. Og lade som ingenting.
- Foldal
Det var et dybsindigt ord, John Gabriel. Men jeg kan så inderlig godt fortælle her ude i en fart.
- Borkman
(mildere). Ja, tjen mig i det, Vilhelm.
- Foldal
Ja, nu skal du bare høre! Tænk dig, du, – da jeg kommer hjem her iaftes fra dig, – så finder jeg et brev. – Kan du gætte, hvem det var fra?
- Borkman
Kanske det var fra din lille Frida?
- Foldal
Netop! Tænk, at du traf det straks! Ja, det var et langt – temmelig langt brev fra Frida, du. Der havde været en tjener og bragt det. Og kan du tænke dig, hvad hun skriver om?
- Borkman
Skulde det muligens være for at sige farvel til forældrene.
- Foldal
Akkurat! Det er mærkværdigt som du kan gætte, John Gabriel! Jo, hun skriver, at fru Wilton har fattet så stor godhed for hende. Og nu vil fruen rejse med hende til udlandet. For at Frida kan få lære mere musik, skriver hun. Og så har fru Wilton sørget for en dygtig lærer, som skal være med på rejsen. Og læse med Frida. For, desværre, hun er nok lidt forsømt i enkelte stykker, skønner du.
