Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/486

Denne siden er ikke korrekturlest


Foldal

(strålende glad). Din søn, John Gabriel! Skal han rejse med?

Borkman

Jaha; det er ham, som skal hjælpe fru Wilton med at oplære din lille Frida.

Foldal

Nå, Gud ske lov og tak! Så er jo barnet i de bedste hænder da. Men er det også ganske visst, at de alt er rejst med hende?

Borkman

De rejste med hende i den vognen, som kørte dig over på vejen.

Foldal

(slår hænderne sammen). Tænke sig til, at min lille Frida sad inde i den pragtfulde vognen!

Borkman

(nikker). Jo-jo, Vilhelm, – din datter er kommen godt op at køre. Og student Borkman også. – Nå, – la' du så mærke til sølvklokkerne?

Foldal

Jo da. – Sølvklokkerne, siger du? Var det sølvklokker, du? Virkelig ægte sølvklokker?

Borkman

Det kan du forlade dig på. Altsammen var ægte. Både udenpå og – og indeni.