Denne siden er ikke korrekturlest
- Ella Rentheim
Nej.
- Borkman
Jeg kan. – De kommer og de går. De bringer forbundsliv hele jorden rundt. De skaber lys og varme over sjælene i mange tusend hjem. Det var det, jeg drømte om at skabe.
- Ella Rentheim
(stille). Og så blev det ved drømmen.
- Borkman
Det blev ved drømmen, ja. (lytter.) Og hør der nede ved elven, du! Fabrikerne går! Mine fabriker! Alle de, som jeg vilde skabt! Hør bare, hvor de går. De har natarbejde. Nat og dag arbejder de altså. Hør, hør! Hjulene hvirvler og valserne lyner – rundt, rundt! Kan du ikke høre det, Ella?
- Ella Rentheim
Nej.
- Borkman
Jeg kan høre det.
- Ella Rentheim
(ængstelig). Jeg tror, du ta'r fejl, John.
- Borkman
(mere og mere opildnet). Å, men alt dette her – det er bare ligesom udenværkerne omkring riget, det, må du vide!
- Ella Rentheim
Riget, siger du? Hvilket rige –?