Denne siden er korrekturlest
Dengang han vogtet paa vang sine faar, hos nymfen han hvilte.
Snart hun følte sig mor og fødte ham tvillinger kjække.
Dog, deres kraft blev brutt og de straalende lemmer blev lammet
nu av Mekistevs' søn, og han rev deres rustning av skuldre.
Drotten Astyalos faldt for den krigerske helt Polypoites;
men av Odyssevs blev dræpt Pidytes, en helt fra Perkote,
rammet av kobberets odd. Aretaon blev fældet av Tevkros.
Nestors søn Antilokos vog med den blinkende lanse
helten Ableros, og mændenes drot Agamemnon fik fældet
Elatos, drotten hvis hjem var i Pedasos, fjernt ved den klare
Satnioeis' bred; men Leitos støtte paa flugten
Fylakos ned. Evrypylos tok Melantios' rustning.
Men Menelaos, den høimælte drot, tok helten Adrastos
uskadt til fange; ti sky løp hestene hen over sletten
tørnende haardt mot en gren av en tæt tamarisk, saa de knækket
stangen for stridsvognens buede karm. Saa for de til byen,
dit hvor ogsaa de andre ustyrlige hester tok flugten.
Selv blev han slynget fra vognen og faldt paa sit ansigt i støvet
forover like ved hjulet; men Atrevs' søn Menelaos
skyndte sig hen til den faldne og svang sin vældige lanse.
Tryglende favnet Adrastos hans knæ og bad ham om naade:
«Spar mig Atrevs' søn, og ta mine skatte som løsning!
Meget og kostelig gods har min grundrike far i sit eie,
kobber og guld og jern, som smedene kunstfærdig hamret.
Visselig skjænket min far dig herlige gaver til gjengjæld,
hvis han fik spurt at du sparte mit liv ved akaiernes skibe.»
Bedende talte han saa og rørte hans hjerte i barmen.
Just vilde høvdingen byde sin svend at føre den fangne
hen til akaiernes snekker; men folkenes drot Agamemnon
skyndte sig ilsomt imot ham og refset ham haardt i sin tale:
«Aa Menelaos, min ven, hvor kan dog fiender vække
ynk i din sjæl? Forvisst i dit hjem har troerne øvet
priselig verk. Maatte ingen av dem kunne fly for den bratte
død for vor haand, nei ikke engang hvad en mor under hjerte
bærer av mandkjøn. Selv fostret maa dø! Ja maatte de alle
ryddes av Ilios ut, ujordet og synke i glemsel.»
Saaledes talte han myndig sin bror til rette og vendte
straks hans tanker og sind, og han støtte med haanden ifra sig
Snart hun følte sig mor og fødte ham tvillinger kjække.
Dog, deres kraft blev brutt og de straalende lemmer blev lammet
nu av Mekistevs' søn, og han rev deres rustning av skuldre.
Drotten Astyalos faldt for den krigerske helt Polypoites;
men av Odyssevs blev dræpt Pidytes, en helt fra Perkote,
rammet av kobberets odd. Aretaon blev fældet av Tevkros.
Nestors søn Antilokos vog med den blinkende lanse
helten Ableros, og mændenes drot Agamemnon fik fældet
Elatos, drotten hvis hjem var i Pedasos, fjernt ved den klare
Satnioeis' bred; men Leitos støtte paa flugten
Fylakos ned. Evrypylos tok Melantios' rustning.
Men Menelaos, den høimælte drot, tok helten Adrastos
uskadt til fange; ti sky løp hestene hen over sletten
tørnende haardt mot en gren av en tæt tamarisk, saa de knækket
stangen for stridsvognens buede karm. Saa for de til byen,
dit hvor ogsaa de andre ustyrlige hester tok flugten.
Selv blev han slynget fra vognen og faldt paa sit ansigt i støvet
forover like ved hjulet; men Atrevs' søn Menelaos
skyndte sig hen til den faldne og svang sin vældige lanse.
Tryglende favnet Adrastos hans knæ og bad ham om naade:
«Spar mig Atrevs' søn, og ta mine skatte som løsning!
Meget og kostelig gods har min grundrike far i sit eie,
kobber og guld og jern, som smedene kunstfærdig hamret.
Visselig skjænket min far dig herlige gaver til gjengjæld,
hvis han fik spurt at du sparte mit liv ved akaiernes skibe.»
Bedende talte han saa og rørte hans hjerte i barmen.
Just vilde høvdingen byde sin svend at føre den fangne
hen til akaiernes snekker; men folkenes drot Agamemnon
skyndte sig ilsomt imot ham og refset ham haardt i sin tale:
«Aa Menelaos, min ven, hvor kan dog fiender vække
ynk i din sjæl? Forvisst i dit hjem har troerne øvet
priselig verk. Maatte ingen av dem kunne fly for den bratte
død for vor haand, nei ikke engang hvad en mor under hjerte
bærer av mandkjøn. Selv fostret maa dø! Ja maatte de alle
ryddes av Ilios ut, ujordet og synke i glemsel.»
Saaledes talte han myndig sin bror til rette og vendte
straks hans tanker og sind, og han støtte med haanden ifra sig
