Denne siden er korrekturlest
SYVENDE SANG.
TVEKAMPEN MELLEM HEKTOR OG AIAS.
DE FALDNE BLIR JORDET.
S
aaledes talte den straalende helt, og ut gjennem porten ilte han straks, og sammen med ham gik hans bror Aleksandros
Heltene stundet nu begge av hele sin sjæl efter kampen.
Likesom sjømænd blir glade ved strykende bør, som en guddom
sender, naar armen er træt av at ro med de glattede aarer
hen over havet, og lemmernes kraft er lammet av mathet,
saaledes glædet det troernes mænd, da de øinet dem begge.
Paris fik fældet Menestios, fyrsten i Arne, den gjæve
drot Areitoos' søn. Hans far, hin kjæmpe med køllen,
avlet sin mandige søn med den mørkøide Fylomedusa.
Men med det hvæssede spyd traf Hektor en helt Eionevs
like i halsen ved malmhjelmens rand og lammet hans lemmer.
Glavkos, Hippolokos' søn, som før te de lykiske stridsmænd,
rammet Ifinoos, Deksios' søn, med sin lanse i akslen,
just da han steg paa sin rullende vogn i det vældige kampgny.
Ned ifra stridsvognen faldt han til jord, og hans lemmer blev lammet
Men da Atene, den blaaøide mø, fik se at de bragte
mange argeiiske helter til fald i de vældige kampe,
for hun i ilende hast fra Olympos' skyhøie tinder
ned til det hellige Troja. Apollon, som saa det fra borgen,
hastet gudinden i møte; ti troerne undte han seiren.
Like ved eken kom begge hinanden i møte, og drotten,
Alfaders herlige søn, Apollon tok ordet og mælte:
«Barn av den vældige Zevs, hvi kommer du atter tilbake
