Denne siden er korrekturlest
staar den mand som er lysten paa strid med frænder og landsmænd.
Vel, men la os nu vike for natten den sorte og skyndsomt
gjøre vor kveldsmat istand, og de som har vakt, skal i tide
leire sig borte ved voldgravens kant hist utenfor muren.
Saa er mit bud til de unge; men derpaa skal du, Agamemnon,
byde og raade for alt; ti du er blandt konger den første.
Hold, som sig hør og bør, et gilde for stormænd og fyrster.
Fulde er jo dine telter av vin som akaiernes skibe
henter hver dag over bredrygget hav fra Trakiens strande.
Gjestebudskost har du nok av og raader for talrike svende.
Naar da saa mange er samlet, saa lyd den mand som kan gi dig
raad som baader os bedst; ti alle akaierne trænger
nu til det bedste og sindigste raad, naar fienden brænder
nær vore skibe mangfoldige baal. Sligt glæder nok ingen.
Natten som gaar, vil knække vor hær eller bringe den frelse.»
Saa han talte. De lød hans raad og fulgte det villig.
Vakterne ilte med vaaben avsted paa post, og de førtes
dels av Nestors søn Trasymedes, folkenes hyrde,
dels av Askálafos og av Iálmenos, sønner av Ares,
dels av Meriones, fulgt av Deípyros og av Afárevs,
andre av Kreions søn, den herlige helt Lykomedes.
Førernes tal var syv, og hundrede væbnede svende
fulgte hver eneste fører med vældige lanser i hænde.
Da de var fremme, slog vakten sig ned mellem graven og muren,
tændte det flammende baal og nøt saa alle sit maaltid.
Førte da Atrevs' søn akaiernes samlede stormænd
hen til sit telt og lot sætte paa bord et rikelig maaltid.
Alle tok for sig med lyst av de fremsatte herlige retter.
Men da de saa hadde stillet sin lyst til mat og til drikke,
tok som den første iblandt dem den graanede Nestor til orde,
han hvis forstandige raad ogsaa før hadde været de bedste.
Venlig tilsinds mot dem alle tok gubben til orde og mælte:
«Atrevs' herlige søn, stormægtige drot Agamemnon!
Ene til dig vil jeg tale fra først til sidst; ti du troner
høit som drot over talrike mænd, og Alfader gav dig
sceptret og herskerens lovlige ret til at byde og raade.
Først og fremst maa da du baade tale og lytte til andre.
Du maa jo sætte i verk hvad der ligger en anden paa hjerte,
Vel, men la os nu vike for natten den sorte og skyndsomt
gjøre vor kveldsmat istand, og de som har vakt, skal i tide
leire sig borte ved voldgravens kant hist utenfor muren.
Saa er mit bud til de unge; men derpaa skal du, Agamemnon,
byde og raade for alt; ti du er blandt konger den første.
Hold, som sig hør og bør, et gilde for stormænd og fyrster.
Fulde er jo dine telter av vin som akaiernes skibe
henter hver dag over bredrygget hav fra Trakiens strande.
Gjestebudskost har du nok av og raader for talrike svende.
Naar da saa mange er samlet, saa lyd den mand som kan gi dig
raad som baader os bedst; ti alle akaierne trænger
nu til det bedste og sindigste raad, naar fienden brænder
nær vore skibe mangfoldige baal. Sligt glæder nok ingen.
Natten som gaar, vil knække vor hær eller bringe den frelse.»
Saa han talte. De lød hans raad og fulgte det villig.
Vakterne ilte med vaaben avsted paa post, og de førtes
dels av Nestors søn Trasymedes, folkenes hyrde,
dels av Askálafos og av Iálmenos, sønner av Ares,
dels av Meriones, fulgt av Deípyros og av Afárevs,
andre av Kreions søn, den herlige helt Lykomedes.
Førernes tal var syv, og hundrede væbnede svende
fulgte hver eneste fører med vældige lanser i hænde.
Da de var fremme, slog vakten sig ned mellem graven og muren,
tændte det flammende baal og nøt saa alle sit maaltid.
Førte da Atrevs' søn akaiernes samlede stormænd
hen til sit telt og lot sætte paa bord et rikelig maaltid.
Alle tok for sig med lyst av de fremsatte herlige retter.
Men da de saa hadde stillet sin lyst til mat og til drikke,
tok som den første iblandt dem den graanede Nestor til orde,
han hvis forstandige raad ogsaa før hadde været de bedste.
Venlig tilsinds mot dem alle tok gubben til orde og mælte:
«Atrevs' herlige søn, stormægtige drot Agamemnon!
Ene til dig vil jeg tale fra først til sidst; ti du troner
høit som drot over talrike mænd, og Alfader gav dig
sceptret og herskerens lovlige ret til at byde og raade.
Først og fremst maa da du baade tale og lytte til andre.
Du maa jo sætte i verk hvad der ligger en anden paa hjerte,
