Denne siden er korrekturlest
Ja, men han byr dig jo mange nu straks og flere med tiden,
og for at be dig valgte han ut og sendte de bedste
mænd i akaiernes hær, ja dem som av alle argeier
er dine kjæreste venner. La ei deres bønner og vandring
nu være spildt. Før kunde din harm ei lastes av nogen.
Ogsaa fra fordums tid har vi hørt om navngjetne helter
lignende sagn. Naar de raste som værst i den heftigste vrede,
kunde de mildnes ved gaver og tales til rette ved bønner.
Noget som hændte, ei nys, men forlængst i fremfarne dage,
mindes jeg godt, og det vil jeg her blandt venner fortælle:
Engang kjæmpet kureternes folk med de tapre aitoler
haardt om Kalydons by, og de fældte hverandre paa valen.
Kjækt aitolerne stred til det yndige Kalydons forsvar,
medens kureternes mænd vilde jevne hin kongsstad med jorden.
Artemis var det paa guldsmykket stol som ulykken voldte,
harmfuld, da Oinevs paa avhøstet mark ei bragte et offer;
ti mens de øvrige guder fik del i festhekatomber,
ofret han intet til hende, til Zevs, den almægtiges datter,
enten han glemte det helt eller syndet i tankeløs daarskap.
Vred blev gudinden av Alfaders æt med de sølvblanke piler.
Harmfuld sendte hun ut et vildsvin som rasende herjet
Oinevs' marker paa vilddyrs vis med skinnende hugtand.
Talrike mægtige trær med herlige frugtsvangre blomster
veltet hint utyske op med rot saa de styrtet til jorden.
Dog, det blev dræpt av Oinevs' søn Meleagros som samlet
hunder og kraftige jægeres flok fra talrike byer;
ti med en ringere skare av mænd var det aldrig blit fældet.
Vældig var dyret og bragte mangfoldige kjæmper paa likbaaL
Men om vildsvinets hode og hud med de strittende børster
vakte gudinden en frygtelig larm og rungende hærskrik
mellem kureternes mænd og aitolernes modige helter.
Mens Meleagros, den kampglade helt, gik foran i striden,
gik det kureterne ilde, og skjønt de var mange i tallet,
kunde de ei holde stand i kamptumlen utenfor muren.
Men Meleagros blev grepet av rasende harme som volder
selv hos de sindigste mænd en storm saa hjertet vil sprænges.
Vred i hu paa sin mor Altaia holdt helten sig stadig
hjemme i ro hos sin hustru Kleopatra, hende som Idas
og for at be dig valgte han ut og sendte de bedste
mænd i akaiernes hær, ja dem som av alle argeier
er dine kjæreste venner. La ei deres bønner og vandring
nu være spildt. Før kunde din harm ei lastes av nogen.
Ogsaa fra fordums tid har vi hørt om navngjetne helter
lignende sagn. Naar de raste som værst i den heftigste vrede,
kunde de mildnes ved gaver og tales til rette ved bønner.
Noget som hændte, ei nys, men forlængst i fremfarne dage,
mindes jeg godt, og det vil jeg her blandt venner fortælle:
Engang kjæmpet kureternes folk med de tapre aitoler
haardt om Kalydons by, og de fældte hverandre paa valen.
Kjækt aitolerne stred til det yndige Kalydons forsvar,
medens kureternes mænd vilde jevne hin kongsstad med jorden.
Artemis var det paa guldsmykket stol som ulykken voldte,
harmfuld, da Oinevs paa avhøstet mark ei bragte et offer;
ti mens de øvrige guder fik del i festhekatomber,
ofret han intet til hende, til Zevs, den almægtiges datter,
enten han glemte det helt eller syndet i tankeløs daarskap.
Vred blev gudinden av Alfaders æt med de sølvblanke piler.
Harmfuld sendte hun ut et vildsvin som rasende herjet
Oinevs' marker paa vilddyrs vis med skinnende hugtand.
Talrike mægtige trær med herlige frugtsvangre blomster
veltet hint utyske op med rot saa de styrtet til jorden.
Dog, det blev dræpt av Oinevs' søn Meleagros som samlet
hunder og kraftige jægeres flok fra talrike byer;
ti med en ringere skare av mænd var det aldrig blit fældet.
Vældig var dyret og bragte mangfoldige kjæmper paa likbaaL
Men om vildsvinets hode og hud med de strittende børster
vakte gudinden en frygtelig larm og rungende hærskrik
mellem kureternes mænd og aitolernes modige helter.
Mens Meleagros, den kampglade helt, gik foran i striden,
gik det kureterne ilde, og skjønt de var mange i tallet,
kunde de ei holde stand i kamptumlen utenfor muren.
Men Meleagros blev grepet av rasende harme som volder
selv hos de sindigste mænd en storm saa hjertet vil sprænges.
Vred i hu paa sin mor Altaia holdt helten sig stadig
hjemme i ro hos sin hustru Kleopatra, hende som Idas
