Denne siden er korrekturlest
løvehud, stor saa den rak til hans fot, og grep om sin lanse.
Saa gik han hastig avsted og vækket og samlet de andre.
Men da de alle kom frem og møttes hvor vakten var samlet,
fandtes der ingen som sov paa sin post av vakternes formænd.
Alle var vaakne og sat i en kreds med vaaben og verge.
Likesom hunder som vogter paa kve det vernløse smaafæ,
straks spidser ører ved vilddyrets brøl, naar det stormer fra fjeldet
ned gjenenm skogen — en frygtelig larm av mænd og av hunder
reiser sig straks ved dets komme, og ingen kan længer faa sove —
likesaa lidt fik førernes flok en blund paa sit øie,
mens de holdt vakt i det natlige mulm; ti altid mot sletten
vendte de sig og lyttet om troernes skridt kunde høres.
Gubben blev hjertelig glad, da han saa dem. Venlig han styrket
svendenes mod med vingede ord og talte iblandt dem:
«Dette er godt, mine barn! Hold omhyggelig vakt, og la ingen
falde i søvn til hjertelig fryd for fiender falske.»
Saa han talte og sprang over voldgraven, fulgt av de andre
konger fra Argos, saa mange som nys var stevnet til raadet.
Nestors herlige søn og Meriones sluttet sig til dem;
ti de blev kaldt av kongerne selv til at raadslaa i møtet.
Da de kom over den vældige grav, gik alle til sæte
der hvor marken var bar og fri for lik av de faldne.
Her hadde Hektor omsider holdt op at fælde for fote
Argos' mænd, da det natlige mulm sank ned over sletten.
Der tok fyrsterne plads og pleiet saa raad med hverandre.
Vognhelten Nestor var den som først tok ordet iblandt dem:
«Er der da ei, mine venner, iblandt os nogen som vaager
freidig, med frygtløst sind, en færd til de modige troer?
Kanske han fik i sin vold en fiende ytterst i leiren,
eller fik luret sig til at høre paa troernes tale,
det som de drøfter i raadet inat, om de agter at vente
her ved skibene fjernt fra Ilios, eller vil drage
hjemad til byen i ro, da akaiernes fylking er slagen.
Kanske han skaffet sig nys om alt og vendte tilbake
uskadt til os. Blandt menneskers slegt under himmelen vide
vandt han det herligste ry og kostelig gave tillike.
Ti saa mange her er av fyrster som raader for skibe,
skulde hver eneste drot gi helten et faar til foræring,
Saa gik han hastig avsted og vækket og samlet de andre.
Men da de alle kom frem og møttes hvor vakten var samlet,
fandtes der ingen som sov paa sin post av vakternes formænd.
Alle var vaakne og sat i en kreds med vaaben og verge.
Likesom hunder som vogter paa kve det vernløse smaafæ,
straks spidser ører ved vilddyrets brøl, naar det stormer fra fjeldet
ned gjenenm skogen — en frygtelig larm av mænd og av hunder
reiser sig straks ved dets komme, og ingen kan længer faa sove —
likesaa lidt fik førernes flok en blund paa sit øie,
mens de holdt vakt i det natlige mulm; ti altid mot sletten
vendte de sig og lyttet om troernes skridt kunde høres.
Gubben blev hjertelig glad, da han saa dem. Venlig han styrket
svendenes mod med vingede ord og talte iblandt dem:
«Dette er godt, mine barn! Hold omhyggelig vakt, og la ingen
falde i søvn til hjertelig fryd for fiender falske.»
Saa han talte og sprang over voldgraven, fulgt av de andre
konger fra Argos, saa mange som nys var stevnet til raadet.
Nestors herlige søn og Meriones sluttet sig til dem;
ti de blev kaldt av kongerne selv til at raadslaa i møtet.
Da de kom over den vældige grav, gik alle til sæte
der hvor marken var bar og fri for lik av de faldne.
Her hadde Hektor omsider holdt op at fælde for fote
Argos' mænd, da det natlige mulm sank ned over sletten.
Der tok fyrsterne plads og pleiet saa raad med hverandre.
Vognhelten Nestor var den som først tok ordet iblandt dem:
«Er der da ei, mine venner, iblandt os nogen som vaager
freidig, med frygtløst sind, en færd til de modige troer?
Kanske han fik i sin vold en fiende ytterst i leiren,
eller fik luret sig til at høre paa troernes tale,
det som de drøfter i raadet inat, om de agter at vente
her ved skibene fjernt fra Ilios, eller vil drage
hjemad til byen i ro, da akaiernes fylking er slagen.
Kanske han skaffet sig nys om alt og vendte tilbake
uskadt til os. Blandt menneskers slegt under himmelen vide
vandt han det herligste ry og kostelig gave tillike.
Ti saa mange her er av fyrster som raader for skibe,
skulde hver eneste drot gi helten et faar til foræring,
