Denne siden er korrekturlest
«Ve os alle! En knugende sorg vil ramme Akaia.
Sandelig, glad vil Priamos bli og alle hans sønner.
Ja, og hver eneste troer vil fryde sig inderst i sjælen
naar han faar høre at I, de første danaer i raadet,
I som gaar foran i kamp, nu kives i hatefuld tvedragt.
Lyd nu et velment raad; ti yngre end mig er I begge.
Endnu langt gjævere var de end vi de helter jeg fordum
færdedes blandt; men altid de agtet mig dog som sin like.
Ei har jeg set saa herlige mænd og faar ikke se dem,
mænd som Peiritoos var og Dryas, hin høvding for stridsmænd.
Kainevs, den herlige drot og Eksádios og Polyfémos,
eller som Tesevs, Aigevs' søn, saa sterk som en guddom.
Vældige vokste de op som kjæmper blandt jordbundne slegter.
Vældige var de og kjæmpet i strid med vældige kjæmper,
bjergenes grufulde troll og vog dem i rædsomme blodbad.
Dette var mænd som jeg færdedes blandt, da jeg stevnet fra Pylos,
fjernt fra det fremmede land, og de bad mig selv om at komme:
Som deres likemand stod jeg i strid. Mot saadanne kjæmper
vaaget forvisst ei dødelig mand for tiden at feide.
Dog, de lød mine manende raad, og agtet min tale.
Lyd mig nu ogsaa I to, ti det baader jer begge at lyde.
Ikke skal du, hvor mægtig du er, ta ungmøen fra ham;
men la ham eie den gave han fik av akaiernes sønner,
og du, Pelevs' søn! med storkongen maa du ei yppe
aapenlys strid; ti altid fik han som scepteret bærer,
rikere hæder. Ham skjænket jo Zevs hans magt og hans ære.
Vel er du tapper og sterk, og vel er din mor en gudinde;
dog hans magt er den største, og videre rækker hans vælde.
Atrevs' søn, du maa stille din harm; jeg ber dig saa bønlig.
La nu fare dit nagende hat mot Akillevs som tryggest
verner akaiernes mænd i alle de grufulde kampe.»
Talte da atter den mægtige drot Agamemnon og svarte:
«Gamle, du hadde jo visselig ret i alt hvad du nævnte;
men denne mand vil hæve sig høit over alle os andre;
ti han vil mestre os alle og herske som drot over alle;
alle skal lyde hans vink; — men der findes vel dem som vil trodse.
Dersom de evige guder har gjort ham til mester med lansen,
lar de ham derfor ha lov til at komme med haan og med skjeldsord?»
Sandelig, glad vil Priamos bli og alle hans sønner.
Ja, og hver eneste troer vil fryde sig inderst i sjælen
naar han faar høre at I, de første danaer i raadet,
I som gaar foran i kamp, nu kives i hatefuld tvedragt.
Lyd nu et velment raad; ti yngre end mig er I begge.
Endnu langt gjævere var de end vi de helter jeg fordum
færdedes blandt; men altid de agtet mig dog som sin like.
Ei har jeg set saa herlige mænd og faar ikke se dem,
mænd som Peiritoos var og Dryas, hin høvding for stridsmænd.
Kainevs, den herlige drot og Eksádios og Polyfémos,
eller som Tesevs, Aigevs' søn, saa sterk som en guddom.
Vældige vokste de op som kjæmper blandt jordbundne slegter.
Vældige var de og kjæmpet i strid med vældige kjæmper,
bjergenes grufulde troll og vog dem i rædsomme blodbad.
Dette var mænd som jeg færdedes blandt, da jeg stevnet fra Pylos,
fjernt fra det fremmede land, og de bad mig selv om at komme:
Som deres likemand stod jeg i strid. Mot saadanne kjæmper
vaaget forvisst ei dødelig mand for tiden at feide.
Dog, de lød mine manende raad, og agtet min tale.
Lyd mig nu ogsaa I to, ti det baader jer begge at lyde.
Ikke skal du, hvor mægtig du er, ta ungmøen fra ham;
men la ham eie den gave han fik av akaiernes sønner,
og du, Pelevs' søn! med storkongen maa du ei yppe
aapenlys strid; ti altid fik han som scepteret bærer,
rikere hæder. Ham skjænket jo Zevs hans magt og hans ære.
Vel er du tapper og sterk, og vel er din mor en gudinde;
dog hans magt er den største, og videre rækker hans vælde.
Atrevs' søn, du maa stille din harm; jeg ber dig saa bønlig.
La nu fare dit nagende hat mot Akillevs som tryggest
verner akaiernes mænd i alle de grufulde kampe.»
Talte da atter den mægtige drot Agamemnon og svarte:
«Gamle, du hadde jo visselig ret i alt hvad du nævnte;
men denne mand vil hæve sig høit over alle os andre;
ti han vil mestre os alle og herske som drot over alle;
alle skal lyde hans vink; — men der findes vel dem som vil trodse.
Dersom de evige guder har gjort ham til mester med lansen,
lar de ham derfor ha lov til at komme med haan og med skjeldsord?»
