Denne siden er korrekturlest
staar jo omkring, og akaiernes mur staar truende bak dem.
Ei er det mulig at kjøre derned eller kjæmpe fra stridsvogn;
nei, ti saa trangt som det er, vil visselig mange bli saaret.
Ja, dersom tordneren Zevs i sin harm skulde agte at bringe
alle akaier til fald og hjælpe de kjæmpende troer,
ønsket jeg selv at det straks maatte ske og at alle akaier
her maatte finde en navnløs grav langt borte fra Argos.
Men hvis de vender sig om og atter vil slaa os paa flugten
bort ifra skibe og leir, og vi kastes tilbake i graven,
tror jeg at ikke en eneste mand vil vende tilbake
herfra til byen med bud, naar akaierne vender sig mot os.
Vel, la mig gi jer mit raad, og la os saa følge det alle.
Her ved graven faar væbnerne bli med hester og vogner;
men la os selv tilfots og rustet med vaaben og verge
samles om Hektor og følge ham kjækt; ti akaiernes sønner
holder ei stand, saafremt deres undergangs time er kommet.»
Saaledes lød hans gavnlige raad, og Hektor var enig.
Straks sprang helten fra vognen til jord i skinnende rustning.
Ingen i troernes flok blev staaende længer paa stridsvogn.
Samtlige hoppet de ned, da de saa den herlige Hektor.
Hver av heltene bød sin vognstyrer holde tilbake
hester og vogner i række og rad paa pladsen ved graven.
Derefter skilte de sig i fem forskjellige flokker;
rækkerne sluttet de tæt og fulgte de ledende fyrster.
Sammen med Hektor og helten Polydamas stevnet til striden
krigernes største og tapreste flok, som brændende higet
efter at sprænge den vældige mur og kjæmpe ved flaaten.
Helten Kebríones fulgte hin flok som den tredje; ti Hektor
lot ved vognen en ringere mand bli tilbake som vogter.
Paris, Agenor og kjæmpen Alkátoos førte de næste.
Hélenos førte den tredje og helten Deïfobos, begge
Priamos’ herlige sønner, og sammen med dem var den tapre
Asios, Hyrtakos’ søn, som de rødbrune vælige hester
førte tilforn fra Arisbe, fra floden Selleis’ bredder.
Førere var for den fjerde den herlige høvding Aineias,
søn av Ankises, og Akamas, søn av drotten Antenor,
og som den tredje hans bror Arkilokos, mestre i kampfærd.
Helten Sarpédon gik frem med de navngjetne hjælperes fylking.
Ei er det mulig at kjøre derned eller kjæmpe fra stridsvogn;
nei, ti saa trangt som det er, vil visselig mange bli saaret.
Ja, dersom tordneren Zevs i sin harm skulde agte at bringe
alle akaier til fald og hjælpe de kjæmpende troer,
ønsket jeg selv at det straks maatte ske og at alle akaier
her maatte finde en navnløs grav langt borte fra Argos.
Men hvis de vender sig om og atter vil slaa os paa flugten
bort ifra skibe og leir, og vi kastes tilbake i graven,
tror jeg at ikke en eneste mand vil vende tilbake
herfra til byen med bud, naar akaierne vender sig mot os.
Vel, la mig gi jer mit raad, og la os saa følge det alle.
Her ved graven faar væbnerne bli med hester og vogner;
men la os selv tilfots og rustet med vaaben og verge
samles om Hektor og følge ham kjækt; ti akaiernes sønner
holder ei stand, saafremt deres undergangs time er kommet.»
Saaledes lød hans gavnlige raad, og Hektor var enig.
Straks sprang helten fra vognen til jord i skinnende rustning.
Ingen i troernes flok blev staaende længer paa stridsvogn.
Samtlige hoppet de ned, da de saa den herlige Hektor.
Hver av heltene bød sin vognstyrer holde tilbake
hester og vogner i række og rad paa pladsen ved graven.
Derefter skilte de sig i fem forskjellige flokker;
rækkerne sluttet de tæt og fulgte de ledende fyrster.
Sammen med Hektor og helten Polydamas stevnet til striden
krigernes største og tapreste flok, som brændende higet
efter at sprænge den vældige mur og kjæmpe ved flaaten.
Helten Kebríones fulgte hin flok som den tredje; ti Hektor
lot ved vognen en ringere mand bli tilbake som vogter.
Paris, Agenor og kjæmpen Alkátoos førte de næste.
Hélenos førte den tredje og helten Deïfobos, begge
Priamos’ herlige sønner, og sammen med dem var den tapre
Asios, Hyrtakos’ søn, som de rødbrune vælige hester
førte tilforn fra Arisbe, fra floden Selleis’ bredder.
Førere var for den fjerde den herlige høvding Aineias,
søn av Ankises, og Akamas, søn av drotten Antenor,
og som den tredje hans bror Arkilokos, mestre i kampfærd.
Helten Sarpédon gik frem med de navngjetne hjælperes fylking.
