Denne siden er korrekturlest
Guderne frygtet hans kraft, og Alfader blev ikke lænket.
Sæt dig hos Zevs og favn om hans knæ og mind ham om dette.
Kanske han da vil laane sin hjælp til de kjæmpende troer,
medens akaiernes mænd blir jaget mot havet og fældes
her ved skibenes stavn, saa de alle faar nok av sin konge.
Da fik Atrevs' søn, den mægtige drot Agamemnon,
føle sin skyld at han krænket akaiernes tapreste fyrste.»
Svarte da Tetis sin søn, mens taarerne rullet saa stride:
«Aa, mit barn, hvi fostret jeg dig til trængsel og vanheld?
Gid du fik sitte i ro ved dit skib uten taarer og sorger,
saasom din livstid blir kort og ikke skal vare saa længe.
Men du skal baade faa leve saa kort og mere end andre
tynges av kval. Til en sørgelig lod har jeg født dig i hallen.
Ja, jeg skal gaa til Olymp, til de snehvite tinder og melde
selv dine ord til den lynende Zevs, om han hører os naadig.
Bli du nu sittende her i ro ved de hurtige snekker,
vred paa akaiernes folk, og hold dig tilbake fra kampen.
Zevs er igaar til Okeanos reist, til en fest hos de bolde
aitiopiske mænd, og samtlige guder slog følge;
men naar det ellevte døgn er forbi, gaar han hjem til Olympen.
Da skal jeg ile til Alfaders hal over terskel av kobber.
Der skal jeg favne hans knæ, og jeg tror han vil føie os begge.»
Saa hun talte og svandt; men ham lot hun ene tilbake
harmfuld i hjerte og sind for den skjøntombeltede kvinde,
møen de røvet ham nylig med vold. — Men helten Odyssevs
seilet med festhekatomben avsted og landet ved Kryse.
Da de med skibet var kommet i havn paa bugten den dype,
bjerget de seilet og lagde det ned i den tjærede snekke,
firet med taugene masten tildæks og lagde den skyndsomt
ned i dens gjemme, og frem til en ankerplads rodde de skibet.
Ankeret kastet de ut og fæstet de snoede landtaug.
Mandskapet hastet fra fartøiet ned paa den skvulpende strandbredd.
Ofrene bragtes fra borde til fjernskytten Foibos Apollon.
Sidst gik den skjønne Kryseis iland fra den gyngende snekke.
Frem til alteret førtes hun straks av den kloke Odyssevs
hen til sin far, og hun sank i hans favn; men Odyssevs tok ordet:
«Hil dig Kryses! Vor mægtige drot Agamemnon har sendt mig
hit for at gi dig tilbake dit barn og bringe til Foibos
Sæt dig hos Zevs og favn om hans knæ og mind ham om dette.
Kanske han da vil laane sin hjælp til de kjæmpende troer,
medens akaiernes mænd blir jaget mot havet og fældes
her ved skibenes stavn, saa de alle faar nok av sin konge.
Da fik Atrevs' søn, den mægtige drot Agamemnon,
føle sin skyld at han krænket akaiernes tapreste fyrste.»
Svarte da Tetis sin søn, mens taarerne rullet saa stride:
«Aa, mit barn, hvi fostret jeg dig til trængsel og vanheld?
Gid du fik sitte i ro ved dit skib uten taarer og sorger,
saasom din livstid blir kort og ikke skal vare saa længe.
Men du skal baade faa leve saa kort og mere end andre
tynges av kval. Til en sørgelig lod har jeg født dig i hallen.
Ja, jeg skal gaa til Olymp, til de snehvite tinder og melde
selv dine ord til den lynende Zevs, om han hører os naadig.
Bli du nu sittende her i ro ved de hurtige snekker,
vred paa akaiernes folk, og hold dig tilbake fra kampen.
Zevs er igaar til Okeanos reist, til en fest hos de bolde
aitiopiske mænd, og samtlige guder slog følge;
men naar det ellevte døgn er forbi, gaar han hjem til Olympen.
Da skal jeg ile til Alfaders hal over terskel av kobber.
Der skal jeg favne hans knæ, og jeg tror han vil føie os begge.»
Saa hun talte og svandt; men ham lot hun ene tilbake
harmfuld i hjerte og sind for den skjøntombeltede kvinde,
møen de røvet ham nylig med vold. — Men helten Odyssevs
seilet med festhekatomben avsted og landet ved Kryse.
Da de med skibet var kommet i havn paa bugten den dype,
bjerget de seilet og lagde det ned i den tjærede snekke,
firet med taugene masten tildæks og lagde den skyndsomt
ned i dens gjemme, og frem til en ankerplads rodde de skibet.
Ankeret kastet de ut og fæstet de snoede landtaug.
Mandskapet hastet fra fartøiet ned paa den skvulpende strandbredd.
Ofrene bragtes fra borde til fjernskytten Foibos Apollon.
Sidst gik den skjønne Kryseis iland fra den gyngende snekke.
Frem til alteret førtes hun straks av den kloke Odyssevs
hen til sin far, og hun sank i hans favn; men Odyssevs tok ordet:
«Hil dig Kryses! Vor mægtige drot Agamemnon har sendt mig
hit for at gi dig tilbake dit barn og bringe til Foibos