Denne siden er korrekturlest
«Gjæve Idomenevs, mægtige drot for de malmklædte kreter!
Nei, men dersom du har i dit telt en lanse tilovers,
kommer jeg nu for at hente mig én; ti jeg knækket min egen
nys da jeg rammet Deifobos’ skjold, den mandige krigers.»
Atter tok kreternes drot Idomenevs ordet og svarte:
«Vil du, saa finder du hist i mit telt av blinkende lanser
tyve saa sikkert som én; i rad staar de lænet til væggen,
bytte fra troiske mænd som jeg vog; ti det huer mig aldrig
lunkent at holde mig fjernt fra fienders fylking i kampen.
Derfor eier jeg her baade spyd og buklede skjolde,
hjelmer og brynjer av blinkende malm i straalende rækker.»
Straks tok den kløktige helt Meriones ordet og mælte:
«Selv har jeg hist i mit telt ved det tjærede langskib en mængde
troiske spyd; men det blir mig for langt at hente dem derfra.
Trygt tør jeg si om mig selv at jeg aldrig forglemmer min manddom;
men i de blodige slag, hvor helter har hæder at vinde,
staar jeg i forreste rad, hvor den heteste kamp er i vente.
Ventelig er der vel dem blandt akaiernes sønner som litet
kjender min færd i en kamp; men selv maa du kjende den nøie.»
Atter tok kreternes drot Idomenevs ordet og mælte:
«Ja, jeg kjender dit mod. Hvi nævner du det som er selvsagt?
Valgtes ved skibene her de gjæveste blandt os og sendtes
frem til et bakhold, hvor mændenes mod kommer lettest tilsyne,
kom det nok klart for en dag om en mand var feig eller tapper.
Uslingen røber sig straks. Han skifter ustanselig farve.
Aldrig har stymperen mod i sit bryst til at sitte urørlig.
Føtterne skifter han tidt, naar han huker sig ned i sin rædsel.
Hjertet slaar vildt i hans ængstede bryst; ti tankerne dvæler
stadig ved dødsstundens gru, og tænderne klaprer i munden.
Derimot skifter en helt saavisst ikke farve og aldrig
gruer han feigt, saasnart han med mænd har lagt sig i bakhold.
Ivrig han ønsker at styrte sig straks i rædsomme kampe.
Der skulde ingen faa laste dit mod og de kraftige arme.
Blev du i tummelen truffet av spyd eller saaret med sverdet,
aldrig rammet et vaaben dig da i ryg eller nakke.
Nei, men det traf dig i bryst eller buk, naar du styrtet dig modig
frem til den blodige lek i mændenes forreste række.
Dog, la os ikke bli staaende her og snakke bort tiden
Nei, men dersom du har i dit telt en lanse tilovers,
kommer jeg nu for at hente mig én; ti jeg knækket min egen
nys da jeg rammet Deifobos’ skjold, den mandige krigers.»
Atter tok kreternes drot Idomenevs ordet og svarte:
«Vil du, saa finder du hist i mit telt av blinkende lanser
tyve saa sikkert som én; i rad staar de lænet til væggen,
bytte fra troiske mænd som jeg vog; ti det huer mig aldrig
lunkent at holde mig fjernt fra fienders fylking i kampen.
Derfor eier jeg her baade spyd og buklede skjolde,
hjelmer og brynjer av blinkende malm i straalende rækker.»
Straks tok den kløktige helt Meriones ordet og mælte:
«Selv har jeg hist i mit telt ved det tjærede langskib en mængde
troiske spyd; men det blir mig for langt at hente dem derfra.
Trygt tør jeg si om mig selv at jeg aldrig forglemmer min manddom;
men i de blodige slag, hvor helter har hæder at vinde,
staar jeg i forreste rad, hvor den heteste kamp er i vente.
Ventelig er der vel dem blandt akaiernes sønner som litet
kjender min færd i en kamp; men selv maa du kjende den nøie.»
Atter tok kreternes drot Idomenevs ordet og mælte:
«Ja, jeg kjender dit mod. Hvi nævner du det som er selvsagt?
Valgtes ved skibene her de gjæveste blandt os og sendtes
frem til et bakhold, hvor mændenes mod kommer lettest tilsyne,
kom det nok klart for en dag om en mand var feig eller tapper.
Uslingen røber sig straks. Han skifter ustanselig farve.
Aldrig har stymperen mod i sit bryst til at sitte urørlig.
Føtterne skifter han tidt, naar han huker sig ned i sin rædsel.
Hjertet slaar vildt i hans ængstede bryst; ti tankerne dvæler
stadig ved dødsstundens gru, og tænderne klaprer i munden.
Derimot skifter en helt saavisst ikke farve og aldrig
gruer han feigt, saasnart han med mænd har lagt sig i bakhold.
Ivrig han ønsker at styrte sig straks i rædsomme kampe.
Der skulde ingen faa laste dit mod og de kraftige arme.
Blev du i tummelen truffet av spyd eller saaret med sverdet,
aldrig rammet et vaaben dig da i ryg eller nakke.
Nei, men det traf dig i bryst eller buk, naar du styrtet dig modig
frem til den blodige lek i mændenes forreste række.
Dog, la os ikke bli staaende her og snakke bort tiden
