Denne siden er korrekturlest
helten sin datter til brud, og han kjæmpet i lit til hans løfte.
Men med det blinkende spyd tok Idomenevs sigte og rammet
just som han stolt skred frem, og høvdingens brynje av kobber
vernet ham ei mot fald; men spydsodden traf ham i buken.
Drønende faldt han til jord, og Idomenevs ropte i jubel:
«Gjæve Otryonevs! høit over alle av dødelig stamme
priser jeg dig, hvis du holder dit ord til Dardanos’ ætling
Priamos, han som lovet dig nys sin datter til egte.
Nu kan det hænde at vi er tilsinds at gi dig det samme
hellige løfte og holde vort ord og hente fra Argos
hit og gi dig som brud Agamemnons fagreste datter,
dersom du hjælper os kjækt med at øde det velbygde Troja.
Følg mig villig, saa enes vi nok ved de hurtige snekker
snart om dit bryllup. Vi knusler jo ei med rundelig medgift.»
Saaledes talte den mandige helt og trak ham ved foten
ut av det vældige slag; men Asios kom som hans hevner,
skridende foran sin vogn, mens væbneren styrte hans hester,
nær saa de pustet i høvdingens ryg. Selv vilde han ramme
kreternes mægtige drot; men Idomenevs jog ham sin lanse
ind under haken i strupen saa malmen fôr ut gjennem nakken.
Tungt han faldt som den mægtige ek eller poppelen falder
eller en rankvokset gran som huggeren oppe i aasen
fælder med nyslepet øks til kjøl for det toftede langskib.
Saaledes laa han saa lang som han var ved den forspændte stridsvogn,
skjærende tænder og knuget det blodige støv i sin næve.
Grepet av sansesløs skræk blev hestenes styrer og vaaget
ikke engang at vende de vælige dyr for at flygte
bort fra fiendens haand; men helten Antilokos boret
raskt sin lanse gjennem hans krop, og brynjen av kobber
vernet ham ei, ti han rammet ham midt i buken med lansen.
Rallende segnet han om og faldt fra den prægtige stridsvogn.
Nestors mandhaftige søn Antilokos kjørte hans hester
bort fra troernes hær til akaiernes malmklædte fylking.
Helten Deïfobos gik i sorg over Asios’ skjæbne
kjækt paa Idomenevs løs og slynget den lynende lanse.
Dog, da Idomenevs rettet sit blik mot odden av kobber,
slap han at rammes og gjemte sig raskt bak skjoldet som altid
Men med det blinkende spyd tok Idomenevs sigte og rammet
just som han stolt skred frem, og høvdingens brynje av kobber
vernet ham ei mot fald; men spydsodden traf ham i buken.
Drønende faldt han til jord, og Idomenevs ropte i jubel:
«Gjæve Otryonevs! høit over alle av dødelig stamme
priser jeg dig, hvis du holder dit ord til Dardanos’ ætling
Priamos, han som lovet dig nys sin datter til egte.
Nu kan det hænde at vi er tilsinds at gi dig det samme
hellige løfte og holde vort ord og hente fra Argos
hit og gi dig som brud Agamemnons fagreste datter,
dersom du hjælper os kjækt med at øde det velbygde Troja.
Følg mig villig, saa enes vi nok ved de hurtige snekker
snart om dit bryllup. Vi knusler jo ei med rundelig medgift.»
Saaledes talte den mandige helt og trak ham ved foten
ut av det vældige slag; men Asios kom som hans hevner,
skridende foran sin vogn, mens væbneren styrte hans hester,
nær saa de pustet i høvdingens ryg. Selv vilde han ramme
kreternes mægtige drot; men Idomenevs jog ham sin lanse
ind under haken i strupen saa malmen fôr ut gjennem nakken.
Tungt han faldt som den mægtige ek eller poppelen falder
eller en rankvokset gran som huggeren oppe i aasen
fælder med nyslepet øks til kjøl for det toftede langskib.
Saaledes laa han saa lang som han var ved den forspændte stridsvogn,
skjærende tænder og knuget det blodige støv i sin næve.
Grepet av sansesløs skræk blev hestenes styrer og vaaget
ikke engang at vende de vælige dyr for at flygte
bort fra fiendens haand; men helten Antilokos boret
raskt sin lanse gjennem hans krop, og brynjen av kobber
vernet ham ei, ti han rammet ham midt i buken med lansen.
Rallende segnet han om og faldt fra den prægtige stridsvogn.
Nestors mandhaftige søn Antilokos kjørte hans hester
bort fra troernes hær til akaiernes malmklædte fylking.
Helten Deïfobos gik i sorg over Asios’ skjæbne
kjækt paa Idomenevs løs og slynget den lynende lanse.
Dog, da Idomenevs rettet sit blik mot odden av kobber,
slap han at rammes og gjemte sig raskt bak skjoldet som altid
