Side:Iliaden.djvu/240

Denne siden er korrekturlest
saaledes stillet de to sig nær ved hinanden i striden.
Dog med Telamons kraftige søn gik rækker av tapre
svende som fulgte sin drot og bar paa hans mægtige malmskjold,
hvergang av træthet og sved hans spænstige knær vilde segne;
men med Oilevs’ søn gik ei de lokriske kjæmper.
Lokrernes krigere hadde ei mod paa staaende kampe,
saasom de ei hadde hjelmer av malm med vaiende hjelmbusk,
eller var rustet med vernende skjold og asketræs lanser.
Bare til spænstige buer og slynger av flettede uldbaand
satte de alle sin lit, da de fulgte sin fører til Troja.
Dermed rammet de kjapt og sprængte de troiske rækker.
Saaledes kjæmpet nu hine med kraft i skinnende rustning
forrest i slaget mot troernes mænd og den malmklædte Hektor.
Bak laa disse og skjøt fra sit skjul, saa troernes rækker
vaklet i pilenes regn og glemte sin lyst til at kjæmpe.
Nu hadde troerne flygtet med skam fra snekker og telter,
drevet tilbake med vold til det stormomsusede Troja,
dersom Polydamas ei hadde talt til den modige Hektor:
«Hektor, det falder dig tungt at lyde et raad fra en anden.
Saasom i krigeres dont en gud har gjort dig til mester,
vil du tillike i raadsnar kløkt være bedre end andre.
Aldrig vil du dog selv kunne vælge dig alt hvad du ønsker.
Én har guderne git de herligste kræfter i kampen,
andre den yndige dans eller sang til citarens toner;
men hos en anden har Zevs, den tordnende hersker, i brystet
plantet den fremsynte kløkt, som kommer saa mange tilgode.
Byer endog har den frelst; selv vet han dog bedst hvad han evner.
Vel, saa vil jeg da si hvad jeg tror maa være det bedste.
Nu er du kringsat og stængt overalt av krigsluens flammer,
og av de troiske mænd som stormet saa kjækt over muren,
holder nu somme med vaaben i haand sig borte; men andre
kjæmper ved skibene spredt, skjønt færre i tal mot de mange.
Gaa nu tilbake og kald vore gjæveste helter til møte,
saa vi i fuldtallig raad av al vor evne kan drøfte
om vi, saasandt en gud vil unde os seier, skal styrte
frem mot de toftede snekker paany, eller om vi skal vende
uskadt fra skibene hjem; ti jeg frygter at Argos’ helter
snart vil betale sin gjæld fra igaar med blodige renter.