Denne siden er korrekturlest
Hist ved skibene sitter jo nu en utrættelig kriger,
en som forvisst ikke længer vil holde sig borte fra kampen.»
Saaledes lød hans gavnlige raad, og Hektor var enig.
Straks sprang han ned fra vognen til jord i straalende rustning.
Bydende lød hans vingede ord, da han talte til helten:
«Gjæve Polydamas! hold vore tapreste helter tilbake.
Selv vil jeg skynde mig dit for at møte de sværeste stormløp.
Hit skal jeg komme tilbake, saasnart jeg har meldt dem mit budskap.»
Saa han talte og fôr som et skred fra snedækket tinde
frem under rungende rop mellem troers og hjælperes skarer.
Hen til Polydamas, Pántoos’ søn, den mandige høvding,
strømmet de alle i hast, da de hørte hint hærskrik fra Hektor.
Frem til de forreste rækker han gik og søkte at finde
helten Deifobos først og Hélenos, drotten saa kraftig,
Adamas, Asios’ søn, og Asios, Hyrtakos’ ætling.
Uskadt fandt han dem dog ikke mer eller alle i live.
Somme laa dræpt ved den bakerste stavn av akaiernes skibe.
Der hadde heltene mistet sit liv for argeiernes hænder.
Saaret med skud eller stik laa andre bak hjembyens mure.
Dog paa den grufulde val til venstre i stridstumlen fandt han
snart Aleksandros, sin bror, den haarfagre Hélenas husbond.
Svendenes mod han styrket og egget dem ivrig til kampen.
Traadte da Hektor ham nær, og haanende talte han til ham:
«Uykkes-Paris, du kvindernes lyst, du fagre forfører!
Hvor er Deifobos nu og Hélenos, drotten saa vældig,
Adamas, Asios’ søn, og Asios, Hyrtakos ætling?
Hvor er Otryonevs? Svar! Nu ligger det kneisende Troja
styrtet i grus. Forvisst maa vi vente os døden den bratte.»
Svarte da straks Aleksandros, hin helt saa skjøn som en guddom:
«Hektor! du laster en skyldløs mand i din brændende ildhu.
Ellers det kunde vel hænde jeg holdt mig tilbake fra kampen.
Dog, som en usselryg fødte min mor mig ikke til verden;
ti fra den stund du egget vor hær til at kjæmpe ved flaaten,
færdes vi her i den blodige strid med danaernes helter
uten et øiebliks hvil. De venner du spør om er faldne.
Bare Deifobos frelstes og Hélenos, drotten saa kraftig.
Herfra ilte de bort; ti begge blev saaret i haanden
nylig med vældige spyd; men Zevs har frelst dem fra døden.
en som forvisst ikke længer vil holde sig borte fra kampen.»
Saaledes lød hans gavnlige raad, og Hektor var enig.
Straks sprang han ned fra vognen til jord i straalende rustning.
Bydende lød hans vingede ord, da han talte til helten:
«Gjæve Polydamas! hold vore tapreste helter tilbake.
Selv vil jeg skynde mig dit for at møte de sværeste stormløp.
Hit skal jeg komme tilbake, saasnart jeg har meldt dem mit budskap.»
Saa han talte og fôr som et skred fra snedækket tinde
frem under rungende rop mellem troers og hjælperes skarer.
Hen til Polydamas, Pántoos’ søn, den mandige høvding,
strømmet de alle i hast, da de hørte hint hærskrik fra Hektor.
Frem til de forreste rækker han gik og søkte at finde
helten Deifobos først og Hélenos, drotten saa kraftig,
Adamas, Asios’ søn, og Asios, Hyrtakos’ ætling.
Uskadt fandt han dem dog ikke mer eller alle i live.
Somme laa dræpt ved den bakerste stavn av akaiernes skibe.
Der hadde heltene mistet sit liv for argeiernes hænder.
Saaret med skud eller stik laa andre bak hjembyens mure.
Dog paa den grufulde val til venstre i stridstumlen fandt han
snart Aleksandros, sin bror, den haarfagre Hélenas husbond.
Svendenes mod han styrket og egget dem ivrig til kampen.
Traadte da Hektor ham nær, og haanende talte han til ham:
«Uykkes-Paris, du kvindernes lyst, du fagre forfører!
Hvor er Deifobos nu og Hélenos, drotten saa vældig,
Adamas, Asios’ søn, og Asios, Hyrtakos ætling?
Hvor er Otryonevs? Svar! Nu ligger det kneisende Troja
styrtet i grus. Forvisst maa vi vente os døden den bratte.»
Svarte da straks Aleksandros, hin helt saa skjøn som en guddom:
«Hektor! du laster en skyldløs mand i din brændende ildhu.
Ellers det kunde vel hænde jeg holdt mig tilbake fra kampen.
Dog, som en usselryg fødte min mor mig ikke til verden;
ti fra den stund du egget vor hær til at kjæmpe ved flaaten,
færdes vi her i den blodige strid med danaernes helter
uten et øiebliks hvil. De venner du spør om er faldne.
Bare Deifobos frelstes og Hélenos, drotten saa kraftig.
Herfra ilte de bort; ti begge blev saaret i haanden
nylig med vældige spyd; men Zevs har frelst dem fra døden.
