Denne siden er korrekturlest
han som du jog over vildene hav, da du lumskelig lokket
vindenes lydige hær og Boreas hjalp dig at drive
ædlingen over til Kôs, hin ø med de velbygde byer.
Derfra frelste jeg selv min søn og førte ham atter
hjem til Argos, til gangernes land, da han mangt hadde døiet.
Slikt vil jeg minde dig om for at selv du kan stanse med svigen,
og kan faa se om du gavnet din sak ved elskov og favntak
nu da du snek dig fra guderne bort og daaret mig listig.»
Saa han talte, da skalv den mørkøide, værdige Hera.
Straks gav hun svar og talte med vingede ord til sin husbond:
«Jorden skal være mit vidne og himmelens mægtige hvælving,
Styks, som strømmer i dypet, hin elv som de salige guder
nævner med hemmelig gru, naar de sverger de dyreste eder.
Ja, ved dit hellige hode, ved leiet hvor engang jeg hvilte
først som din brud, — og ved det vil jeg ei kunne sverge en mened:
Jeg har ei egget Poseidon, hin jordryster sterk, til at volde
Hektor og troerne jammer og nød og hjælpe de andre.
Nei, men han drives vel frem av sin harm og er grepet av medynk,
nu naar han ser akaiernes nød ved de hurtige snekker.
Selv skal jeg gjerne gi guden et raad og be ham at drage
dit hvor du leder hans gang, du drot for de sortnende skyer.»
Saa hun talte, og guders og menneskers far maatte smile.
Talte han da med vingede ord til sin hustru og mælte:
«Aa, om du nu fra idag, du mørkøide, værdige Hera
tænkte og vilde som jeg, naar du sat blandt de evige guder,
da maatte havguden straks, om det end var saare uvillig,
ændre sit sind og gjøre som du og jeg maatte ønske.
Er det nu virkelig saa at du taler den skjæreste sandhet,
gaa da i hast til gudernes kreds og sørg for at kalde
hit baade Iris og Foibos, min søn, hin mester med buen.
Hen til akaiernes malmklædte hær skal den fotrappe Iris
gaa for at melde Poseidon, den mægtige drot, som min vilje
at han skal stanse med kamp og skynde sig hjem til sin bolig.
Foibos Apollon skal egge til kamp den straalende Hektor,
og i hans barm skal han indblæse mod, saa han glemmer de grumme
smerter som piner ham nu i hans sjæl, og saa skal han drive
alle akaier tilbake og slaa dem med lammende rædsel.
Da skal de ty paa sin flugt til Akillevs’ toftede snekker.
vindenes lydige hær og Boreas hjalp dig at drive
ædlingen over til Kôs, hin ø med de velbygde byer.
Derfra frelste jeg selv min søn og førte ham atter
hjem til Argos, til gangernes land, da han mangt hadde døiet.
Slikt vil jeg minde dig om for at selv du kan stanse med svigen,
og kan faa se om du gavnet din sak ved elskov og favntak
nu da du snek dig fra guderne bort og daaret mig listig.»
Saa han talte, da skalv den mørkøide, værdige Hera.
Straks gav hun svar og talte med vingede ord til sin husbond:
«Jorden skal være mit vidne og himmelens mægtige hvælving,
Styks, som strømmer i dypet, hin elv som de salige guder
nævner med hemmelig gru, naar de sverger de dyreste eder.
Ja, ved dit hellige hode, ved leiet hvor engang jeg hvilte
først som din brud, — og ved det vil jeg ei kunne sverge en mened:
Jeg har ei egget Poseidon, hin jordryster sterk, til at volde
Hektor og troerne jammer og nød og hjælpe de andre.
Nei, men han drives vel frem av sin harm og er grepet av medynk,
nu naar han ser akaiernes nød ved de hurtige snekker.
Selv skal jeg gjerne gi guden et raad og be ham at drage
dit hvor du leder hans gang, du drot for de sortnende skyer.»
Saa hun talte, og guders og menneskers far maatte smile.
Talte han da med vingede ord til sin hustru og mælte:
«Aa, om du nu fra idag, du mørkøide, værdige Hera
tænkte og vilde som jeg, naar du sat blandt de evige guder,
da maatte havguden straks, om det end var saare uvillig,
ændre sit sind og gjøre som du og jeg maatte ønske.
Er det nu virkelig saa at du taler den skjæreste sandhet,
gaa da i hast til gudernes kreds og sørg for at kalde
hit baade Iris og Foibos, min søn, hin mester med buen.
Hen til akaiernes malmklædte hær skal den fotrappe Iris
gaa for at melde Poseidon, den mægtige drot, som min vilje
at han skal stanse med kamp og skynde sig hjem til sin bolig.
Foibos Apollon skal egge til kamp den straalende Hektor,
og i hans barm skal han indblæse mod, saa han glemmer de grumme
smerter som piner ham nu i hans sjæl, og saa skal han drive
alle akaier tilbake og slaa dem med lammende rædsel.
Da skal de ty paa sin flugt til Akillevs’ toftede snekker.
