Denne siden er korrekturlest
Nu vil jeg si noget andet, og læg dig min tale paa sinde:
Dersom du frelser Sarpedon idag til hans hjem i det fjerne,
da faar du ta dig iagt, at ikke en anden blandt guder
ogsaa vil sende sin elskede søn fra de grufulde kampe;
ti rundt Priamos’ mægtige by maa kjæmpe saa mange
sønner av guder, og frygtelig harm vil du vække hos alle.
Men naar du har ham saa kjær og ynker ham saa i dit hjerte,
find dig da i at Menoitios’ søn, den sterke Patroklos,
fælder ham nu i det larmende slag med de vældige næver.
Naar saa hans sjæl er flygtet, og aande og liv har forlatt ham,
send da den kvægende Søvn og Døden avsted for at bære
helten saa varlig til Lykiens land med de vidtstrakte marker.
Der skal han lægges i haug av brødre og venner, og bauta
reises paa høvdingens grav. Saa hædrer man jo sine døde.»
Saa hun talte, og guders og menneskers far lot sig raade.
Blodige dugdraaper stænket han ned over jorderig vide,
hædrende høit sin elskede søn, som den sterke Patroklos
snart skulde fælde paa Ilions mark, saa fjernt fra hans hjemland.
Men da de møttes paa val og var kommet hinanden paa skudhold,
rammet Patroklos’ spyd den herlige helt Trasymelos,
drotten Sarpedons trofaste ven og kraftige væbner.
Nederst i buken han rammet ham haardt og lammet hans lemmer.
Helten Sarpedon, som derpaa fôr frem med den blinkende lanse,
traf ikke høvdingen selv med sit spyd; men i bogen tilhøire
rammet han gangeren Pedasos haardt, og med skrikende vrinsken
segnet den om i det blodige støv, og livskraften flygtet.
Tvespandet rykket til hver sin kant, saa det knaket i aaket.
Tømmerne viklet sig fast, da løshesten styrtet i støvet.
Dog, den spydvante helt Avtomedon fandt paa en utvei.
Raskt fra de kraftige lænder han rev sit mægtige slagsverd,
styrtet saa til og hugg løshesten fra med et rammende sverdhugg.
Hestene rettet sig ind og trak i de strammede remmer.
Atter gik begge hinanden tillivs i en dødssvanger tvekamp.
Feilet da drotten Sarpedon paany med den blinkende lanse.
Spydsodden suste Patroklos forbi over skuldren tilvenstre
uten at ramme; men derefter svang den sterke Patroklos
lansen og slynget den ei forgjæves fra haanden, men rammet
der hvor mellemgulvshinden er spændt som et dække om hjertet.
Dersom du frelser Sarpedon idag til hans hjem i det fjerne,
da faar du ta dig iagt, at ikke en anden blandt guder
ogsaa vil sende sin elskede søn fra de grufulde kampe;
ti rundt Priamos’ mægtige by maa kjæmpe saa mange
sønner av guder, og frygtelig harm vil du vække hos alle.
Men naar du har ham saa kjær og ynker ham saa i dit hjerte,
find dig da i at Menoitios’ søn, den sterke Patroklos,
fælder ham nu i det larmende slag med de vældige næver.
Naar saa hans sjæl er flygtet, og aande og liv har forlatt ham,
send da den kvægende Søvn og Døden avsted for at bære
helten saa varlig til Lykiens land med de vidtstrakte marker.
Der skal han lægges i haug av brødre og venner, og bauta
reises paa høvdingens grav. Saa hædrer man jo sine døde.»
Saa hun talte, og guders og menneskers far lot sig raade.
Blodige dugdraaper stænket han ned over jorderig vide,
hædrende høit sin elskede søn, som den sterke Patroklos
snart skulde fælde paa Ilions mark, saa fjernt fra hans hjemland.
Men da de møttes paa val og var kommet hinanden paa skudhold,
rammet Patroklos’ spyd den herlige helt Trasymelos,
drotten Sarpedons trofaste ven og kraftige væbner.
Nederst i buken han rammet ham haardt og lammet hans lemmer.
Helten Sarpedon, som derpaa fôr frem med den blinkende lanse,
traf ikke høvdingen selv med sit spyd; men i bogen tilhøire
rammet han gangeren Pedasos haardt, og med skrikende vrinsken
segnet den om i det blodige støv, og livskraften flygtet.
Tvespandet rykket til hver sin kant, saa det knaket i aaket.
Tømmerne viklet sig fast, da løshesten styrtet i støvet.
Dog, den spydvante helt Avtomedon fandt paa en utvei.
Raskt fra de kraftige lænder han rev sit mægtige slagsverd,
styrtet saa til og hugg løshesten fra med et rammende sverdhugg.
Hestene rettet sig ind og trak i de strammede remmer.
Atter gik begge hinanden tillivs i en dødssvanger tvekamp.
Feilet da drotten Sarpedon paany med den blinkende lanse.
Spydsodden suste Patroklos forbi over skuldren tilvenstre
uten at ramme; men derefter svang den sterke Patroklos
lansen og slynget den ei forgjæves fra haanden, men rammet
der hvor mellemgulvshinden er spændt som et dække om hjertet.
