Side:Iliaden.djvu/300

Denne siden er korrekturlest
men da han fjerdegang kastet sig frem saa sterk som en guddom,
da blev det klart at dit livsløp var endt, du kjække Patroklos!
Ti i det vældige slag gik Foibos Apollon imot ham
truende barsk; men han merket ham ei, da han skred gjennem vrimlen,
saasom den møtende gud hadde hyllet sig tæt i en taake.
Bak ham han stanset og slog paa hans ryg mellem skuldrene brede,
haardt med den knyttede haand; da svimlet det brat for hans øine.
Foibos Apollon slog væk den prægtige hjelm fra hans hode.
Klirrende trillet den malmtunge hjelm med skjermer og gitter
ind mellem hestenes føtter, og nu blev den vaiende hjelmbusk
smudset av blod og av støv; tilforn hadde guderne aldrig
taalt at den haaromflagrede hjelm skulde smudses av støvet;
ti en guddommelig helts, Akillevs’ hode og pande
skjermet den da; men nu hadde Zevs undt Hektor at bære
høvdingens hjelm paa sit hode. Dog snart var hans dødstime kommet.
Derefter brast i Patroklos’ haand den mægtige lanse
tung og vældig og sterk med malmhvæsset spids, og fra skuldren
gled efter remmen til jorden hans skjold med de talrike kvaster.
Løste da Alfaders søn, den sterke Apollon hans brynje.
Vildsomt flakket hans sind, og hans straalende lemmer blev lammet.
Haandfalden stod han. Da traf en dardaner ham bakfra i ryggen
mellem hans skuldre paa nærmeste hold med den hvæssede lanse,
Pantoos’ søn Evforbos, den første i ungdommens rækker
baade i spydkast og vognstyrerkunst og i føtternes raphet.
Tyve i tal var de modige mænd som han styrtet fra stridsvogn,
endda han førstegang kjæmpet tilvogns og var lærling i krigskunst.
Han var den første som traf dig med spyd, du vognhelt Patroklos,
uten at volde din død. Av saaret han rykket sin lanse
og gjennem stimlen tilbake han fôr; ti staa mot Patroklos
vaaget han ei i en kamp, skjønt helten var blottet for vaaben.
Lammet av guddommens slag og av spydstikket hastet Patroklos
atter tilbake til vennernes flok og flygtet for døden.
Dog, da Hektor blev var at den modige høvding Patroklos,
rammet tilblods av det hvæssede spyd, maatte vike tilbake,
gik han i rækkerne helten tillivs og traf ham med lansen
nederst i lysken og støtte ham spydsodden tvers gjennem buken.
Drønende faldt han til jord til sorg for akaiernes stridsmænd.