Side:Iliaden.djvu/358

Denne siden er korrekturlest
Men da de kom paa nærmeste hold og møtte hinanden,
da tok først den fotrappe drot Akillevs til orde:
«Gjæve Aineias, hvi stormer du frem saa langt ifra stimlen?
Agter du kanske at kjæmpe mot mig i haab om at vorde
engang de troiske vognhelters drot og arve den bolde
Priamos’ ære og rang? Aa nei, om du vog mig paa valen,
aldrig gav Priamos derfor til dig sin kongemagts hæder;
ti han har sønner, og fast er hans sind, ei svækket av alder.
Kanske har troerne git dig en jordlod fremfor de andre,
herlig med akre og plantede trær, en gaard du skal eie,
dersom du volder min død; men jeg tror at det neppe vil lykken;
ti jeg tør si at jeg engang tilforn har skræmt dig med lansen.
Mindes du ei at jeg engang, da ene du vandret paa fjeldet,
jog dig i ilende løp fra oksernes flok over Idas
bratteste skrænter. Ei saa du dig da tilbake paa flugten.
Hen til Lyrnessos frelste du dig; men jeg fulgte og styrtet
byen i grus; ti Alfader Zevs og Atene var med mig.
Kvinderne røvet jeg frihetens dag og tok dem som bytte
med mig; du selv blev reddet av Zevs og de øvrige guder.
Dennegang tror jeg dog ei de vil frelse dig, slik som du kanske
bilder dig ind. Nu er det mit raad at du viker tilbake
ind iblandt mængden, og prøv ikke paa at staa mig i veien;
ellers vil ulykken naa dig; av skade blir daarerne kloke.»
Straks tok helten Aineias paany til orde og svarte:
«Haab ikke, Pelevs’ søn, at faa skræmt mig, som var jeg en smaagut,
bare med brautende ord. Selv kan jeg saavisst, om det gjælder,
komme med stygge og haanende ord, som skjærer i hjertet.
Hver av os kjender av sagn, som vi hørte av menneskers munde,
nøie den andens forældre og slegt; men mine er aldrig
kommet dig selv for øie, og selv har jeg aldrig set dine.
Du er jo søn, som man sier, av drotten, den høibaarne Pelevs,
Havgudinden blir nævnt som din mor, den haarfagre Tetis.
Selv er jeg stolt av at kalde mig søn av en storsindet høvding,
drotten Ankises. Min mor er Alfaders barn Afrodite.
Ømme forældre skal graate idag for en søn som de elsket,
enten for dig eller mig; ti jeg tror at vi ikke skal vende
hjem fra en kamp, hvor striden blir endt med barnslige haansord.
Men hvis du ønsker besked, skal du faa den, saa du kan vite