Denne siden er korrekturlest
«La ikke Pelevs’ søn faa skræmt jer, modige troer.
Ogsaa jeg selv turde kjæmpe med ord, ja, endog mot guder.
Kjæmpe med spyd blev for svært. Langt større er gudernes styrke.
Endog Akillevs vil ei kunne holde hvert ord som han lover.
Noget fuldbyrder han helt; men andet blir liggende halvgjort.
Ham vil jeg møte i kamp, om hans næver var hete som ilden,
ja, om hans næver var hete som ild og hans styrke som jernets.»
Eggende talte han saa, og troerne svang sine lange
lanser til kamp, og de møttes paa val med rungende hærskrik.
Foibos Apollon gik hen til den straalende Hektor og mælte:
«Hektor, du skal ikke mer som forkjæmper møte Akillevs.
Møt ham i stridslarmen hist og blandt dine mænd, forat helten
ikke skal naa dig med spyd eller slaa dig i nærkamp med sverdet.»
Saa han talte, og straks gik Hektor tilbake til stimlen,
slagen av skræk, da han hørte hin guds advarende stemme.
Freidig i hu og med skræmmende rop fôr helten Akillevs
ind mellem troernes mænd, og Ifition, søn av Otryntevs,
fældte han først, en høibaaren drot for talrike stridsmænd,
hvem en najade i løn hadde født den gjæve Otryntevs,
fjernt ved det snedækte Tmolos’ fot i det frugtbare Hyde.
Frygtløs stormet han frem; da traf ham Akillevs med lansen
like i panden, og hovedets ben blev kløvet og splintret.
Drønende faldt han til jord, og jublende ropte Akillevs:
«Gjæve Ifition, taprest blandt mænd, nu ligger du fældet.
Her har du fundet din død; men fjernt ved sjøen Gygaia
kom du til verden i fædrenes hal paa den herlige kongsgaard,
hist ved den fiskrike Hyllos, og Hermos’ hvirvlende vande.»
Saa han jublet, mens høvdingens blik blev sløret av mulmet.
Forrest paa valen han laa, og akaiernes travende hester
knuste hans lik under hjulenes ring; men en ypperlig kriger,
helten Demoleon, rammet han næst, en søn av Antenor,
like i tindingen gjennem hans hjelm som dækket hans kinder.
Stridshjelmens malmplate vernet ham ei, men tvers gjennem benet
trængte med knusende kraft den malmhvasse odd, og hans hjerne
farvedes rød av blod, og han fældte ham midt i hans stormløp.
Derefter traf han med lansen Hippodamas tvers gjennem ryggen,
just da han steg paa sin vogn for at frelse sig fra ham ved flugten.
Ogsaa jeg selv turde kjæmpe med ord, ja, endog mot guder.
Kjæmpe med spyd blev for svært. Langt større er gudernes styrke.
Endog Akillevs vil ei kunne holde hvert ord som han lover.
Noget fuldbyrder han helt; men andet blir liggende halvgjort.
Ham vil jeg møte i kamp, om hans næver var hete som ilden,
ja, om hans næver var hete som ild og hans styrke som jernets.»
Eggende talte han saa, og troerne svang sine lange
lanser til kamp, og de møttes paa val med rungende hærskrik.
Foibos Apollon gik hen til den straalende Hektor og mælte:
«Hektor, du skal ikke mer som forkjæmper møte Akillevs.
Møt ham i stridslarmen hist og blandt dine mænd, forat helten
ikke skal naa dig med spyd eller slaa dig i nærkamp med sverdet.»
Saa han talte, og straks gik Hektor tilbake til stimlen,
slagen av skræk, da han hørte hin guds advarende stemme.
Freidig i hu og med skræmmende rop fôr helten Akillevs
ind mellem troernes mænd, og Ifition, søn av Otryntevs,
fældte han først, en høibaaren drot for talrike stridsmænd,
hvem en najade i løn hadde født den gjæve Otryntevs,
fjernt ved det snedækte Tmolos’ fot i det frugtbare Hyde.
Frygtløs stormet han frem; da traf ham Akillevs med lansen
like i panden, og hovedets ben blev kløvet og splintret.
Drønende faldt han til jord, og jublende ropte Akillevs:
«Gjæve Ifition, taprest blandt mænd, nu ligger du fældet.
Her har du fundet din død; men fjernt ved sjøen Gygaia
kom du til verden i fædrenes hal paa den herlige kongsgaard,
hist ved den fiskrike Hyllos, og Hermos’ hvirvlende vande.»
Saa han jublet, mens høvdingens blik blev sløret av mulmet.
Forrest paa valen han laa, og akaiernes travende hester
knuste hans lik under hjulenes ring; men en ypperlig kriger,
helten Demoleon, rammet han næst, en søn av Antenor,
like i tindingen gjennem hans hjelm som dækket hans kinder.
Stridshjelmens malmplate vernet ham ei, men tvers gjennem benet
trængte med knusende kraft den malmhvasse odd, og hans hjerne
farvedes rød av blod, og han fældte ham midt i hans stormløp.
Derefter traf han med lansen Hippodamas tvers gjennem ryggen,
just da han steg paa sin vogn for at frelse sig fra ham ved flugten.
