Denne siden er korrekturlest
siden for alvor han byder det selv, hin gud paa Olympen.»
Saaledes drøftet nu mor og søn ved skibenes række
mangt med hinanden med vingede ord; men den høie Kronide
sendte den fotrappe Iris imens til det hellige Troja:
«Skynd dig, stormsnare Iris, avsted fra vor borg paa Olympen.
Il til Ilions by og gi Priamos bud om min vilje,
at han skal gaa til akaiernes leir for at løskjøpe sønnen,
bringende med til Akillevs en bot som kan mildne hans hjerte.
La ingen troer faa følge ham dit. Han maa vandre alene.
Bare en ældre herold kan følge ham, en som skal styre
mulernes spand og den rullende vogn og bringe tilbake
liket av ham, som den herlige helt Akillevs har fældet.
Dødstanker skal ikke ængste hans sjæl. Han har intet at frygte;
ti som hans følgesvend sender vi med den lysende Hermes.
Han skal følge hans fjed, til han fører ham frem for Akillevs.
Og naar han først faar ledet ham ind i Akillevs’ leirtelt,
skal han ei dræpe sin gjest, men verne ham trygt mot de andre;
ti han er hverken uvittig og ond eller blind for det rette;
men han vil skaane en tryglende far med den ytterste omhu.»
Saa han talte. Straks ilte den stormsnare Iris med budet.
Frem til Priamos kom hun. Der møtte hun jammer og klage.
Rundt om sin far i en kreds sat sønnerne inde paa gaarden,
vætende alle med taarer sin dragt, og den gamle i midten
svøpte sig stramt i sin kappe, mens oldingens hals og hans hode
dækkedes helt av det smudsige støv som gubben i mængde
drysset med hænderne over sig selv, mens han vred sig paa jorden.
Døtre og sønnernes hustruer laa i jamrende klage
inde i hallen og mindedes saart de mange og kjække
helter som faldt og mistet sit liv for akaiernes hænder.
Hen til Priamos skred hint ilbud fra Zevs, og til gubben
talte hun dæmpet og mildt. Dog skalv hans lemmer av rædsel:
«Fat dig, Priamos, ætling av Dardanos. Frygt ikke mere;
ti det er ei med et ulykkesbud jeg gjester din bolig.
Hjertelig vil jeg dit bedste. Fra Zevs er jeg kommet med budskap,
han som vil dig saa vel og ynker din nød i det fjerne.
Alfader byder dig nu at løse den herlige Hektor,
bringende med til Akillevs en bot som kan mildne hans hjerte.
La ingen troer faa følge dig dit. Du maa vandre alene.
Saaledes drøftet nu mor og søn ved skibenes række
mangt med hinanden med vingede ord; men den høie Kronide
sendte den fotrappe Iris imens til det hellige Troja:
«Skynd dig, stormsnare Iris, avsted fra vor borg paa Olympen.
Il til Ilions by og gi Priamos bud om min vilje,
at han skal gaa til akaiernes leir for at løskjøpe sønnen,
bringende med til Akillevs en bot som kan mildne hans hjerte.
La ingen troer faa følge ham dit. Han maa vandre alene.
Bare en ældre herold kan følge ham, en som skal styre
mulernes spand og den rullende vogn og bringe tilbake
liket av ham, som den herlige helt Akillevs har fældet.
Dødstanker skal ikke ængste hans sjæl. Han har intet at frygte;
ti som hans følgesvend sender vi med den lysende Hermes.
Han skal følge hans fjed, til han fører ham frem for Akillevs.
Og naar han først faar ledet ham ind i Akillevs’ leirtelt,
skal han ei dræpe sin gjest, men verne ham trygt mot de andre;
ti han er hverken uvittig og ond eller blind for det rette;
men han vil skaane en tryglende far med den ytterste omhu.»
Saa han talte. Straks ilte den stormsnare Iris med budet.
Frem til Priamos kom hun. Der møtte hun jammer og klage.
Rundt om sin far i en kreds sat sønnerne inde paa gaarden,
vætende alle med taarer sin dragt, og den gamle i midten
svøpte sig stramt i sin kappe, mens oldingens hals og hans hode
dækkedes helt av det smudsige støv som gubben i mængde
drysset med hænderne over sig selv, mens han vred sig paa jorden.
Døtre og sønnernes hustruer laa i jamrende klage
inde i hallen og mindedes saart de mange og kjække
helter som faldt og mistet sit liv for akaiernes hænder.
Hen til Priamos skred hint ilbud fra Zevs, og til gubben
talte hun dæmpet og mildt. Dog skalv hans lemmer av rædsel:
«Fat dig, Priamos, ætling av Dardanos. Frygt ikke mere;
ti det er ei med et ulykkesbud jeg gjester din bolig.
Hjertelig vil jeg dit bedste. Fra Zevs er jeg kommet med budskap,
han som vil dig saa vel og ynker din nød i det fjerne.
Alfader byder dig nu at løse den herlige Hektor,
bringende med til Akillevs en bot som kan mildne hans hjerte.
La ingen troer faa følge dig dit. Du maa vandre alene.
