Denne siden er korrekturlest
Selv er du sletikke ung, og gammel er han som er med dig.
Verge jer kunde I ei mot en mand som først yppet trætte.
Jeg skal tilvisse ei volde dig men. Jeg verger dig heller
trygt mot en anden. Min elskede far du tykkes mig ligne.»
Oldingen Priamos svarte ham da med guddommelig høihet:
«Ja, du har ret, min søn; du har ret i alt hvad du sier.
Over mig holder dog endnu en gud sine naadige hænder,
siden han sendte mig nu, da det gjaldt, en vandrer i møte
saadan som dig, saa kraftig av vekst og herlig av aasyn,
dertil saa klok. Lyksalige de som er dine forældre!»
Straks tok gudernes straalende bud til orde og svarte:
«Gamle, ja visselig gir jeg dig ret i alt hvad du nævnte.
Si mig nu bare og la hvert ord være sandt som du sier:
Fører du dette dit gods, dine mange og herlige skatte
bort til fremmede mænd for at ha det i sikker forvaring?
Eller kanhænde I alle drar bort fra det hellige Troja,
slagne av frygt; ti helten, din søn, eders tapreste høvding,
faldt jo fornys. I kamp mot akaierne svigtet han aldrig.»
Svarte da drotten, den graanede Priamos, gudernes like:
«Si mig, min ven, hvem du er og fra hvilke forældre du stammer,
siden du talte saa smukt om min søns usalige skjæbne.»
Derpaa tok gudernes straalende bud til orde og svarte:
«Gubbe, du prøver mig visst, naar du spør om den herlige Hektor.
Ham har jeg set saa mangen en gang i de hædrende kampe
for mine øine, ja ogsaa fornys, da han jaget og dræpte
hist ved flaaten akaiernes mænd med det flængende kobber.
Undrende stod vi og saa paa hans færd; ti vred paa Atreiden
hadde Akillevs forbudt os selv at kjæmpe paa valen.
Ja; ti jeg tjener hos ham, og det selvsamme prægtige langskib
førte os hit. Myrmidoner jeg er, og min far er Polyktor.
Grundrik er han og gammel, en gubbe omtrent paa din alder.
Jeg er hans syvende søn; de seks er hjemme paa borgen;
ti da vi alle trak lod, var det mig som hit maatte drage.
Nu er jeg kommet til sletten fra skibene. Tidlig imorgen
agter akaiernes klarøide mænd at kjæmpe om byen.
Alle er kjede av hvile og ro, og danaernes konger
kan ikke holde de kamplystne mænd tilbake fra striden.»
Oldingen Priamos, guderne lik, tok ordet og svarte:
Verge jer kunde I ei mot en mand som først yppet trætte.
Jeg skal tilvisse ei volde dig men. Jeg verger dig heller
trygt mot en anden. Min elskede far du tykkes mig ligne.»
Oldingen Priamos svarte ham da med guddommelig høihet:
«Ja, du har ret, min søn; du har ret i alt hvad du sier.
Over mig holder dog endnu en gud sine naadige hænder,
siden han sendte mig nu, da det gjaldt, en vandrer i møte
saadan som dig, saa kraftig av vekst og herlig av aasyn,
dertil saa klok. Lyksalige de som er dine forældre!»
Straks tok gudernes straalende bud til orde og svarte:
«Gamle, ja visselig gir jeg dig ret i alt hvad du nævnte.
Si mig nu bare og la hvert ord være sandt som du sier:
Fører du dette dit gods, dine mange og herlige skatte
bort til fremmede mænd for at ha det i sikker forvaring?
Eller kanhænde I alle drar bort fra det hellige Troja,
slagne av frygt; ti helten, din søn, eders tapreste høvding,
faldt jo fornys. I kamp mot akaierne svigtet han aldrig.»
Svarte da drotten, den graanede Priamos, gudernes like:
«Si mig, min ven, hvem du er og fra hvilke forældre du stammer,
siden du talte saa smukt om min søns usalige skjæbne.»
Derpaa tok gudernes straalende bud til orde og svarte:
«Gubbe, du prøver mig visst, naar du spør om den herlige Hektor.
Ham har jeg set saa mangen en gang i de hædrende kampe
for mine øine, ja ogsaa fornys, da han jaget og dræpte
hist ved flaaten akaiernes mænd med det flængende kobber.
Undrende stod vi og saa paa hans færd; ti vred paa Atreiden
hadde Akillevs forbudt os selv at kjæmpe paa valen.
Ja; ti jeg tjener hos ham, og det selvsamme prægtige langskib
førte os hit. Myrmidoner jeg er, og min far er Polyktor.
Grundrik er han og gammel, en gubbe omtrent paa din alder.
Jeg er hans syvende søn; de seks er hjemme paa borgen;
ti da vi alle trak lod, var det mig som hit maatte drage.
Nu er jeg kommet til sletten fra skibene. Tidlig imorgen
agter akaiernes klarøide mænd at kjæmpe om byen.
Alle er kjede av hvile og ro, og danaernes konger
kan ikke holde de kamplystne mænd tilbake fra striden.»
Oldingen Priamos, guderne lik, tok ordet og svarte:
