Denne siden er korrekturlest
trakernes sanger Tamyris og røvet ham sangen for altid,
dengang han kom fra Oikalias stad, hvor Evrytos hersket.
Pralende hadde han svoret at seire i sang, om han skulde
kappes med muserne selv, med aigissvingerens døtre.
Harmfulde gjorde de sangeren blind og røvet ham sangen,
gudernes herlige gave. Han glemte sin sang og sin cithar.
Fører for disse var Nestor, den gamle gereniske vognhelt
Niti var skibenes tal som fulgte den gamle paa færden.
Saa kom Arkadiens mænd fra fjeldet Kyllene, hvor graven
dækker kong Aipytos' ben. Hvast kjæmper de svende med lansen.
Mænd fra Orkomenos, rike paa faar, fra Feneos, Ripe,
eller fra Stratias by og det vindomsuste Enispe.
Mænd fra Tegea var med og den yndige by Mantineia,
Stymfalos' krigerske helter og mænd fra Parrasias bygder.
Seksti skibe var deres, og føreren var Agapenor,
søn av Ankaios. Ombord paa samtlige snekker var mange
kjække arkadiske mænd, vel øvet i krigeres idræt,
Atrevs' søn Agememnon, den mægtige drot, hadde skjænket
mændene toftede snekker til fart over mørkeblaa bølger;
ti de var ukjendt tilforn med havet og sjømandens virke.
Derpaa kom mænd fra Buprasions by og det hellige Elis,
landet imellem Hyrmíne og Mýrsinos ytterst ved stranden
helt fra Aleisions by til Olenias mægtige fjeldryg.
Fire var førernes tal. Ti letrodde langskibe fulgte
hver av de fire. Ombord paa ethvert steg mange epeier.
Talpios, Evrytos' søn, og Amfimakos, Kteatos' arving,
ætlinger begge av Aktor, gik frem med hver sine flokker.
Derefter kom Amarynkevs' søn, den sterke Diores.
Helten Polýksenos førte den fjerde av krigernes flokker,
søn av Agástenes, han som igjen var en søn av Avgeias.
Saa kom Dulikions mænd og folk fra de hellige øer
langt tilhavs, Ekinaderne kaldt, tvers over for Elis.
Fører for disse var Meges, en helt lik krigsguden Ares,
søn av Fylevs, en kjæmpe tilvogns og gudernes yndling,
han som i harm mot sin far til Dulikion flyttet sin arne.
Høvdingen kom med sin hær paa firti tjærede snekker.
Men Kefallenernes modige flok blev ført av Odyssevs,
mænd fra Itakas ø og fra Neritons løvrike lunder,
dengang han kom fra Oikalias stad, hvor Evrytos hersket.
Pralende hadde han svoret at seire i sang, om han skulde
kappes med muserne selv, med aigissvingerens døtre.
Harmfulde gjorde de sangeren blind og røvet ham sangen,
gudernes herlige gave. Han glemte sin sang og sin cithar.
Fører for disse var Nestor, den gamle gereniske vognhelt
Niti var skibenes tal som fulgte den gamle paa færden.
Saa kom Arkadiens mænd fra fjeldet Kyllene, hvor graven
dækker kong Aipytos' ben. Hvast kjæmper de svende med lansen.
Mænd fra Orkomenos, rike paa faar, fra Feneos, Ripe,
eller fra Stratias by og det vindomsuste Enispe.
Mænd fra Tegea var med og den yndige by Mantineia,
Stymfalos' krigerske helter og mænd fra Parrasias bygder.
Seksti skibe var deres, og føreren var Agapenor,
søn av Ankaios. Ombord paa samtlige snekker var mange
kjække arkadiske mænd, vel øvet i krigeres idræt,
Atrevs' søn Agememnon, den mægtige drot, hadde skjænket
mændene toftede snekker til fart over mørkeblaa bølger;
ti de var ukjendt tilforn med havet og sjømandens virke.
Derpaa kom mænd fra Buprasions by og det hellige Elis,
landet imellem Hyrmíne og Mýrsinos ytterst ved stranden
helt fra Aleisions by til Olenias mægtige fjeldryg.
Fire var førernes tal. Ti letrodde langskibe fulgte
hver av de fire. Ombord paa ethvert steg mange epeier.
Talpios, Evrytos' søn, og Amfimakos, Kteatos' arving,
ætlinger begge av Aktor, gik frem med hver sine flokker.
Derefter kom Amarynkevs' søn, den sterke Diores.
Helten Polýksenos førte den fjerde av krigernes flokker,
søn av Agástenes, han som igjen var en søn av Avgeias.
Saa kom Dulikions mænd og folk fra de hellige øer
langt tilhavs, Ekinaderne kaldt, tvers over for Elis.
Fører for disse var Meges, en helt lik krigsguden Ares,
søn av Fylevs, en kjæmpe tilvogns og gudernes yndling,
han som i harm mot sin far til Dulikion flyttet sin arne.
Høvdingen kom med sin hær paa firti tjærede snekker.
Men Kefallenernes modige flok blev ført av Odyssevs,
mænd fra Itakas ø og fra Neritons løvrike lunder,
