Denne siden er korrekturlest
Saaledes drønet den skjælvende jord under heltenes føtter,
da de brøt op, og hen over markerne stormet de hurtig.
Rap som den susende vind kom Iris til troernes møte,
sendt av den aigissvingende Zevs med et ulykkesbudskap.
Troernes folk var stevnet til ting ved Priamos' borgport.
Stimlet til møte var samtlige mænd, baade unge og gamle.
Iris, den fotrappe, stillet sig nær og talte til kongen.
Skuffende lignet hun Priamos' søn Polites av stemme,
troernes speider, som stolende trygt paa de hurtige føtter
sat paa en haug hvor den graanede drot Aisyetes var gravlagt,
stadig paa vakt, naar akaiernes mænd brøt op fra sin flaate.
Høvdingen skuffende lik tok den fotrappe Iris til orde:
«Gubbe, en endeløs strøm av ord er din høieste glæde
nu som i dypeste fred, skjønt krigen den grufulde raser.
Vel er jeg gaat til mangen en kamp mot talrike stridsmænd;
aldrig saa jeg dog endnu saa stor og saa velrustet fylking.
Talløse skarer som sandet paa strand og som træernes blade
iler mot byen til kamp og stevner i hast over sletten.
Hektor, til dig vil jeg helst gi et raad, og gjør som jeg sier:
Hjælpende skarer i mængde er samlet i Priamos' kongsstad.
Hver sine tungemaal har de, og spredt er folkene bosat.
La nu av folkenes drotter hver enkelt faa gi sine egne
landsmænd besked og føre dem ut, naar skaren er fylket.»
Saa hun talte, og Hektor forstod hint bud fra gudinden.
Straks lot han møtet bli hævet, og mændene grep sine vaaben.
Vidt blev fløiene aapnet paa gap, og ut gjennem porten
stormet de alle tilfots og tilvogns i larmende trængsel.
Utenfor bymuren hæver sig høit i det fjerne en mægtig
gravhaug med skraanende sider. Frit ligger den ute paa sletten.
Mennesker kalder den helst Batieia. Blandt evige guder
bærer den navnet Myrsines grav efter møen den raske.
Her blev troerne selv og hjælperne fylket til kampen.
Troerne førtes av Hektor, hin helt med den vaiende hjelmbusk,
Priamos' søn. Hans følge var størst, og de tapreste helter
rustet sig der med brynjer og spyd og stundet mot kampen.
Helten Aineias, Ankises' søn, var dardanernes fører.
Høvdingens mor Afrodite blev favnet av drotten Ankises
engang paa Ida, udødelig brud av en dødelig brudgom.
da de brøt op, og hen over markerne stormet de hurtig.
Rap som den susende vind kom Iris til troernes møte,
sendt av den aigissvingende Zevs med et ulykkesbudskap.
Troernes folk var stevnet til ting ved Priamos' borgport.
Stimlet til møte var samtlige mænd, baade unge og gamle.
Iris, den fotrappe, stillet sig nær og talte til kongen.
Skuffende lignet hun Priamos' søn Polites av stemme,
troernes speider, som stolende trygt paa de hurtige føtter
sat paa en haug hvor den graanede drot Aisyetes var gravlagt,
stadig paa vakt, naar akaiernes mænd brøt op fra sin flaate.
Høvdingen skuffende lik tok den fotrappe Iris til orde:
«Gubbe, en endeløs strøm av ord er din høieste glæde
nu som i dypeste fred, skjønt krigen den grufulde raser.
Vel er jeg gaat til mangen en kamp mot talrike stridsmænd;
aldrig saa jeg dog endnu saa stor og saa velrustet fylking.
Talløse skarer som sandet paa strand og som træernes blade
iler mot byen til kamp og stevner i hast over sletten.
Hektor, til dig vil jeg helst gi et raad, og gjør som jeg sier:
Hjælpende skarer i mængde er samlet i Priamos' kongsstad.
Hver sine tungemaal har de, og spredt er folkene bosat.
La nu av folkenes drotter hver enkelt faa gi sine egne
landsmænd besked og føre dem ut, naar skaren er fylket.»
Saa hun talte, og Hektor forstod hint bud fra gudinden.
Straks lot han møtet bli hævet, og mændene grep sine vaaben.
Vidt blev fløiene aapnet paa gap, og ut gjennem porten
stormet de alle tilfots og tilvogns i larmende trængsel.
Utenfor bymuren hæver sig høit i det fjerne en mægtig
gravhaug med skraanende sider. Frit ligger den ute paa sletten.
Mennesker kalder den helst Batieia. Blandt evige guder
bærer den navnet Myrsines grav efter møen den raske.
Her blev troerne selv og hjælperne fylket til kampen.
Troerne førtes av Hektor, hin helt med den vaiende hjelmbusk,
Priamos' søn. Hans følge var størst, og de tapreste helter
rustet sig der med brynjer og spyd og stundet mot kampen.
Helten Aineias, Ankises' søn, var dardanernes fører.
Høvdingens mor Afrodite blev favnet av drotten Ankises
engang paa Ida, udødelig brud av en dødelig brudgom.
