Denne siden er korrekturlest
FJERDE SANG.
PAKTEN BLIR BRUTT. AGAMEMNON MØNSTRER HÆREN.
Guderne sat i den guldsmykte hal hos Zevs i det høie,
alle forsamlet til raad, og gudinden den værdige Hebe
skjænket den liflige nektar, og løftende gyldne pokaler
drak hverandre de til og saa paa det hellige Troja.
Straks tok Kroniden til orde og fristet at tirre til vrede
Hera med spydige ord og spøkefuldt eggende tale:
«To av gudinderne hjælper saa ømt sin ven Menelaos,
Hera, som æres i Argos, og Pallas fra Alalkomenai.
Frydfulde sitter de fjernt og ser paa sin kjæmpende yndling.
Men Afrodite, som smiler saa søtt, hun holder sig altid
nær ved den anden og verner ham huldt mot dødens gudinder.
Nu har hun frelst ham paany, da han trodde hans time var kommet
Seiret har nu tilvisse den krigerske drot Menelaos.
La os da drøfte i gudernes raad, hvordan dette skal ende,
om vi paany skal egge til kamp og vække en grufuld,
endeløs strid eller skille dem ad i fred og i venskap.
Dersom det tykkes jer bedst, og alle kan finde det billig,
kunde jo herskeren Priamos' stad bli staaende uskadt,
og Menelaos kan drage med Hélena hjemad til Argos.»
Saa han talte. Da fnyste av harm baade Pallas og Hera.
Nær ved hinanden de sat, og troerne ønsket de vanheld.
Dog, Atene sat taus og mælte slet intet, skjønt argest
hatskhet hun følte mot Zevs, sin far, og den vildeste vrede.
Hera var ikke istand til at tøile sin harme, men svarte:
alle forsamlet til raad, og gudinden den værdige Hebe
skjænket den liflige nektar, og løftende gyldne pokaler
drak hverandre de til og saa paa det hellige Troja.
Straks tok Kroniden til orde og fristet at tirre til vrede
Hera med spydige ord og spøkefuldt eggende tale:
«To av gudinderne hjælper saa ømt sin ven Menelaos,
Hera, som æres i Argos, og Pallas fra Alalkomenai.
Frydfulde sitter de fjernt og ser paa sin kjæmpende yndling.
Men Afrodite, som smiler saa søtt, hun holder sig altid
nær ved den anden og verner ham huldt mot dødens gudinder.
Nu har hun frelst ham paany, da han trodde hans time var kommet
Seiret har nu tilvisse den krigerske drot Menelaos.
La os da drøfte i gudernes raad, hvordan dette skal ende,
om vi paany skal egge til kamp og vække en grufuld,
endeløs strid eller skille dem ad i fred og i venskap.
Dersom det tykkes jer bedst, og alle kan finde det billig,
kunde jo herskeren Priamos' stad bli staaende uskadt,
og Menelaos kan drage med Hélena hjemad til Argos.»
Saa han talte. Da fnyste av harm baade Pallas og Hera.
Nær ved hinanden de sat, og troerne ønsket de vanheld.
Dog, Atene sat taus og mælte slet intet, skjønt argest
hatskhet hun følte mot Zevs, sin far, og den vildeste vrede.
Hera var ikke istand til at tøile sin harme, men svarte:
