Denne siden er korrekturlest
Samlet i kreds om sin drot Idomenevs rustet sig folket.
Selv stod han modig og sterk som et vildsvin forrest i skaren,
medens Meríones egget til kamp de bakerste rækker.
Men Agamemnon, den mægtige drot, blev glad, da han saa dem.
Straks til Idomenevs rettet han nu sin venlige tale:
«Høiest, Idomenevs, skatter jeg dig av alle danaer
baade i krigernes daad og i alleslags kongelig idræt
og ikke mindst i det festlige lag, naar akaiernes fyrster
blander den ædleste funklende vin i den skinnende bolle.
Ti naar de øvrige haarfagre mænd i akaiernes gilde
drikker sit fastsatte maal, staar altid det funklende bæger
fuldt for dig som for mig. Vi drikker saa meget vi lyster.
Op da, og skynd dig til kamp saa kjæk som du viste dig fordum!»
Straks tok Idomenevs, kreternes drot, til orde og svarte:
«Atrevs' søn! Din fuldtro ven skal jeg visselig være
nu som tilforn efter løftet jeg gav med nik og med haandslag.
Prøv nu at egge de andre akaiske haarfagre helter,
saa vi kan kjæmpe i hast; ti troerne krænket jo pakten.
Engang vil alle forvisst som løn for sit troløse edsbrud
pines av nagende kvaler og hente sig døden den visse.»
Saa han talte, og Atrevs' søn blev glad i sit hjerte.
Videre gik han i skaren og kom til Aianternes fylking.
Heltene væbnet sig just i en sværm av myldrende stridsmænd.
Som naar en gjæter kan øine en sky fra den høieste varde
— jaget av Zefyros iler den hen over skummende havdyp —
sortere tykkes den ham end bek, naar han ser den fra varden
komme i hast over havet med øsende regn i sit følge.
Gjæteren gruer ved synet og driver sit smaafæ til hulen.
Saaledes stevnet i hast i Aianternes følge de sorte
rækker av kraftige svende i tætsluttet fylking til striden,
dækket av skjoldenes rad og rustet med blinkende lanser.
Mændenes drot Agamemnon fik se dem og glædet sig saare.
Venlig han hilste og talte med vingede ord til dem begge:
«Hil jer Aianter, I drotter for malmklædte kjæmper fra Argos!
Jer har jeg intet at byde. Det sømmer sig ikke at hidse
helter som egger saa mandig til kamp sine kraftige svende.
Aa, maatte Zevs, vor far, og Apollon og Pallas Atene
skape i hvermands bryst et sind saa tappert og trofast!
Selv stod han modig og sterk som et vildsvin forrest i skaren,
medens Meríones egget til kamp de bakerste rækker.
Men Agamemnon, den mægtige drot, blev glad, da han saa dem.
Straks til Idomenevs rettet han nu sin venlige tale:
«Høiest, Idomenevs, skatter jeg dig av alle danaer
baade i krigernes daad og i alleslags kongelig idræt
og ikke mindst i det festlige lag, naar akaiernes fyrster
blander den ædleste funklende vin i den skinnende bolle.
Ti naar de øvrige haarfagre mænd i akaiernes gilde
drikker sit fastsatte maal, staar altid det funklende bæger
fuldt for dig som for mig. Vi drikker saa meget vi lyster.
Op da, og skynd dig til kamp saa kjæk som du viste dig fordum!»
Straks tok Idomenevs, kreternes drot, til orde og svarte:
«Atrevs' søn! Din fuldtro ven skal jeg visselig være
nu som tilforn efter løftet jeg gav med nik og med haandslag.
Prøv nu at egge de andre akaiske haarfagre helter,
saa vi kan kjæmpe i hast; ti troerne krænket jo pakten.
Engang vil alle forvisst som løn for sit troløse edsbrud
pines av nagende kvaler og hente sig døden den visse.»
Saa han talte, og Atrevs' søn blev glad i sit hjerte.
Videre gik han i skaren og kom til Aianternes fylking.
Heltene væbnet sig just i en sværm av myldrende stridsmænd.
Som naar en gjæter kan øine en sky fra den høieste varde
— jaget av Zefyros iler den hen over skummende havdyp —
sortere tykkes den ham end bek, naar han ser den fra varden
komme i hast over havet med øsende regn i sit følge.
Gjæteren gruer ved synet og driver sit smaafæ til hulen.
Saaledes stevnet i hast i Aianternes følge de sorte
rækker av kraftige svende i tætsluttet fylking til striden,
dækket av skjoldenes rad og rustet med blinkende lanser.
Mændenes drot Agamemnon fik se dem og glædet sig saare.
Venlig han hilste og talte med vingede ord til dem begge:
«Hil jer Aianter, I drotter for malmklædte kjæmper fra Argos!
Jer har jeg intet at byde. Det sømmer sig ikke at hidse
helter som egger saa mandig til kamp sine kraftige svende.
Aa, maatte Zevs, vor far, og Apollon og Pallas Atene
skape i hvermands bryst et sind saa tappert og trofast!
