Denne siden er korrekturlest
Først er hun liten av vekst, naar hun aksler sin rustning; men siden
støtter hun issen mot himlen, mens frem over valen hun skrider.
Nu gik hun ogsaa omkring i de vrimlende hære og saadde
likelig ufredens sæd og øket de kjæmpendes møie.
Da de omsider kom frem og møtte hverandre paa valen,
tørnet de modige pansrede mænd med skjoldene sammen.
Lanserne slyngedes ut, og de vældige buklede skjolde
støttes mot skjolde med kraft, og stridslarmen drønet saa vide.
jamrende stønnen blev hørt og pralende rop fra de mange
kjæmper som fældte og faldt, og blodstrømme flommet paa jorden.
Som naar i høstflommens tid to elver som strømmer fra fjeldet,
møtes og styrter som vældigste fos i den kokende fjeldkløft
ned ifra kildernes mægtige væld langt inde i skaret —
Gjæteren hører den tordnende larm fjernt borte paa vidden —
saaledes drønet de stønnende rop, da de møttes i kampen.
Fældte da helten Antilokos først en høibaaren troer,
som blandt de første gik frem, Talysios' søn Ekepolos.
Like i skjærmen paa høvdingens hjelm med hestehaars busken
rammet han midt i hans pande, og malmspydet trængte med vælde
tvers gjennem benet, og dødsnattens mulm omhyllet hans øine.
Krigeren faldt som et styrtende taarn i den vældige tummel.
Grep da om høvdingens fot den modige helt Elefenor,
Kalkodons søn, den mægtige drot for de kjække abanter.
Bort fra spydregnet trak han hans lik; ti han agtet at røve
rustning og vaaben i hast; men brat var hans higen til ende;
ti da den kjække Agenor fik se at han slæpte den faldne,
jog han ham spydet i siden, som blottedes helt bak hans malmskjold,
just da han bøiet sig ned, og han lammet de segnende lemmer.
Saaledes lot han sit liv; men over hans lik blev der kjæmpet
vildt av akaier og troer. De styrtet som glubende ulver
ind paa hverandre, og mand vog mand i det blodige stevne.
Aias, Telamons søn, vog først en blomstrende yngling,
helten Antemions søn, Simoeisios. Hist ved de grønne
bredder av Simoeis fødte hans mor, da hun vandret fra Ida.
Begge forældrene fulgte hun dit, da de saa til sit smaafæ.
Derfor fik sønnen sit navn Simoeisios; men hans forældre
fik ikke løn for at fostre sit barn; ti kort blev hans livsvei,
nu da han segnet for Aias' spyd blandt de forreste kjæmper.
støtter hun issen mot himlen, mens frem over valen hun skrider.
Nu gik hun ogsaa omkring i de vrimlende hære og saadde
likelig ufredens sæd og øket de kjæmpendes møie.
Da de omsider kom frem og møtte hverandre paa valen,
tørnet de modige pansrede mænd med skjoldene sammen.
Lanserne slyngedes ut, og de vældige buklede skjolde
støttes mot skjolde med kraft, og stridslarmen drønet saa vide.
jamrende stønnen blev hørt og pralende rop fra de mange
kjæmper som fældte og faldt, og blodstrømme flommet paa jorden.
Som naar i høstflommens tid to elver som strømmer fra fjeldet,
møtes og styrter som vældigste fos i den kokende fjeldkløft
ned ifra kildernes mægtige væld langt inde i skaret —
Gjæteren hører den tordnende larm fjernt borte paa vidden —
saaledes drønet de stønnende rop, da de møttes i kampen.
Fældte da helten Antilokos først en høibaaren troer,
som blandt de første gik frem, Talysios' søn Ekepolos.
Like i skjærmen paa høvdingens hjelm med hestehaars busken
rammet han midt i hans pande, og malmspydet trængte med vælde
tvers gjennem benet, og dødsnattens mulm omhyllet hans øine.
Krigeren faldt som et styrtende taarn i den vældige tummel.
Grep da om høvdingens fot den modige helt Elefenor,
Kalkodons søn, den mægtige drot for de kjække abanter.
Bort fra spydregnet trak han hans lik; ti han agtet at røve
rustning og vaaben i hast; men brat var hans higen til ende;
ti da den kjække Agenor fik se at han slæpte den faldne,
jog han ham spydet i siden, som blottedes helt bak hans malmskjold,
just da han bøiet sig ned, og han lammet de segnende lemmer.
Saaledes lot han sit liv; men over hans lik blev der kjæmpet
vildt av akaier og troer. De styrtet som glubende ulver
ind paa hverandre, og mand vog mand i det blodige stevne.
Aias, Telamons søn, vog først en blomstrende yngling,
helten Antemions søn, Simoeisios. Hist ved de grønne
bredder av Simoeis fødte hans mor, da hun vandret fra Ida.
Begge forældrene fulgte hun dit, da de saa til sit smaafæ.
Derfor fik sønnen sit navn Simoeisios; men hans forældre
fik ikke løn for at fostre sit barn; ti kort blev hans livsvei,
nu da han segnet for Aias' spyd blandt de forreste kjæmper.
