Denne siden er korrekturlest
Snart kom de op til gudernes hjem, til det høie Olympen.
Der lot den stormsnare Iris de fotrappe gangere stanse,
spændte dem fra og la den himmelske næring i krybben.
Men Afrodite gik hen til sin mor og sank i Diones
kjærlige fang, og hun slynget sin arm om den elskede datter,
klappet saa ømt sit deilige barn med haanden og spurte:
«Elskede barn, hvilken gud har voldt de kvaler du lider,
skammelig frækt, som trængte du straf for en aapenbar brøde?»
Svarte da straks Afrodite, den smilende elskovsgudinde:
«Tydevs' søn Diomedes har saaret mig frækt da jeg vilde
friste at bære min elskede søn fra de kjæmpendes vrimmel,
helten Aineias, mit barn, som av alle jeg inderligst elsker.
Troerne feider ei mer i en frygtelig strid mot akaier.
Nei, ti danaerne kjæmper nu frækt mot de evige guder.»
Trøstende svarte Dione, den herlige skjønne gudinde:
«Taal det, mit elskede barn, og tving dig, saa tungt som det falder.
Mange av os som bor i olympiske haller, har døiet
ondt av menneskers barn, naar kvaler vi voldte hverandre.
Ares led ondt, da Otos og kjæmpen saa sterk Efialtes,
sønner av jætten Aloevs, fik slaat ham i knugende lænker.
Maaneder tretten laa guden i baand i et fængsel av kobber.
Der hadde Ares, den rasende krigsgud, ganske forsmegtet,
hvis ikke jætternes stedmor, den deilige Eeriboia,
bud hadde sendt til Hermes som frelste den jamrende Ares
lønlig i høieste nød, da lænkerne kuet ham svarlig.
Hera led ondt, da Amfitryons søn, den vældige kjæmpe,
sendte sin trefold spidsede pil og rammet gudinden
haardt i brystet til høire. Da led hun ulægelig smerte.
Hades, den vældige gud, maatte utholde pilen, den rappe,
dengang hin selvsamme søn av den tordnende Zevs i sin vrede
traf ham i Pylos blandt dynger av lik og voldte ham kvaler.
Hastet han da til Alfaders hal paa det høie Olympen
pint i sit hjerte av nagende kval; men pilen var fæstet
dypt i den mægtige skulder og voldte ulidelig pine.
Dog Paiéon fik lindret hans kval med urter og lægte
saaret i hast; ti han var ikke født som en dødelig skabning.
Ja, han var fræk, hin kjæmpe, ustyrlig og rede til voldsdaad.
Grumt med sin bue han martret de eviges slegt paa Olympen.
Der lot den stormsnare Iris de fotrappe gangere stanse,
spændte dem fra og la den himmelske næring i krybben.
Men Afrodite gik hen til sin mor og sank i Diones
kjærlige fang, og hun slynget sin arm om den elskede datter,
klappet saa ømt sit deilige barn med haanden og spurte:
«Elskede barn, hvilken gud har voldt de kvaler du lider,
skammelig frækt, som trængte du straf for en aapenbar brøde?»
Svarte da straks Afrodite, den smilende elskovsgudinde:
«Tydevs' søn Diomedes har saaret mig frækt da jeg vilde
friste at bære min elskede søn fra de kjæmpendes vrimmel,
helten Aineias, mit barn, som av alle jeg inderligst elsker.
Troerne feider ei mer i en frygtelig strid mot akaier.
Nei, ti danaerne kjæmper nu frækt mot de evige guder.»
Trøstende svarte Dione, den herlige skjønne gudinde:
«Taal det, mit elskede barn, og tving dig, saa tungt som det falder.
Mange av os som bor i olympiske haller, har døiet
ondt av menneskers barn, naar kvaler vi voldte hverandre.
Ares led ondt, da Otos og kjæmpen saa sterk Efialtes,
sønner av jætten Aloevs, fik slaat ham i knugende lænker.
Maaneder tretten laa guden i baand i et fængsel av kobber.
Der hadde Ares, den rasende krigsgud, ganske forsmegtet,
hvis ikke jætternes stedmor, den deilige Eeriboia,
bud hadde sendt til Hermes som frelste den jamrende Ares
lønlig i høieste nød, da lænkerne kuet ham svarlig.
Hera led ondt, da Amfitryons søn, den vældige kjæmpe,
sendte sin trefold spidsede pil og rammet gudinden
haardt i brystet til høire. Da led hun ulægelig smerte.
Hades, den vældige gud, maatte utholde pilen, den rappe,
dengang hin selvsamme søn av den tordnende Zevs i sin vrede
traf ham i Pylos blandt dynger av lik og voldte ham kvaler.
Hastet han da til Alfaders hal paa det høie Olympen
pint i sit hjerte av nagende kval; men pilen var fæstet
dypt i den mægtige skulder og voldte ulidelig pine.
Dog Paiéon fik lindret hans kval med urter og lægte
saaret i hast; ti han var ikke født som en dødelig skabning.
Ja, han var fræk, hin kjæmpe, ustyrlig og rede til voldsdaad.
Grumt med sin bue han martret de eviges slegt paa Olympen.
