Denne siden er korrekturlest
Trekos, den spydvante helt, og drotten Oinomaos dræptes,
Hélenos, Oinops' søn, og Oresbios, klædt i de blanke
glitrende plater. Paa gods var han rik og bodde i Hyle
nær ved Kefisos' rolige strøm, og rundt i hans hjembygd
bodde boiotiske mænd i et land som bugnet av fedme.
Men da den armhvite Hera, gudinden, fik se at de begge
fældte for fote argeiernes mænd i de vældige kampe,
talte hun straks med vingede ord til Pallas Atene:
«Datter av aigissvingeren Zevs, som aldrig kan kues,
ei kan vi holde det ord, som vi gav Menelaos om hjemfærd
først naar Ilions murkranste by var styrtet i støvet,
hvis vi lar Ares, den mordlystne gud, faa rase saa voldsomt.
Nei, ogsaa vi faar tænke paa strid og storme til kampen.»
Saa hun talte, og villig var straks den blaaøide Pallas.
Hera, den høie gudinde, den vældige Kronos' datter,
gik for at spænde for vogn de gyldenbidslede hester.
Hebe fik sætte paa vognen de kredsrunde hjul med de otte
eker av kobber og fæstet dem godt til den jernsmidde aksel.
Hjulenes fælger er hamret av guld; men ytterst sig runder
kobberets fast omsluttende ring, et under at skue.
Navenes rullende par er formet av sølvet det hvite.
Fatingen bindes til akselen fast med straalende remmer,
smykket med guld og med sølv. To bøiler er fæstet til karmen.
Stangen er hamret av sølv, og ytterst paa stangen hun fæstet
aaket, det herlige, gyldne, og spændte paa dette en brystrem,
skjøn og av pureste guld. Selv førte saa Hera de rappe
gangere ind under aaket og stundet til strid og til hærskrik.
Aigissvingerens datter, den blaaøide Pallas Atene,
lot i sin fars palads sit gevandt, det deilige, falde.
Skjønt var det mønstret; hun virket det selv med kyndige hænder.
Derefter tok hun og spændte om barm skysamlerens brynje,
og til den graatsvangre kamp hun akslet sin skinnende rustning.
Om sine skuldre hun hængte sit skjold, den skræmmende aigis,
smykket med kvaster og kranset med rædsomme billeders række
Der er tvedragtens guddom og forsvar og isnende stormgang,
der er Gorgos, det grufulde utyskes, stivnede ansigt,
rædsomt, ustyggelig stygt, hint jertegn paa Zevs' aigide.
Hjelmen med skjærmer og bøiler av guld paa sit hode hun satte
Hélenos, Oinops' søn, og Oresbios, klædt i de blanke
glitrende plater. Paa gods var han rik og bodde i Hyle
nær ved Kefisos' rolige strøm, og rundt i hans hjembygd
bodde boiotiske mænd i et land som bugnet av fedme.
Men da den armhvite Hera, gudinden, fik se at de begge
fældte for fote argeiernes mænd i de vældige kampe,
talte hun straks med vingede ord til Pallas Atene:
«Datter av aigissvingeren Zevs, som aldrig kan kues,
ei kan vi holde det ord, som vi gav Menelaos om hjemfærd
først naar Ilions murkranste by var styrtet i støvet,
hvis vi lar Ares, den mordlystne gud, faa rase saa voldsomt.
Nei, ogsaa vi faar tænke paa strid og storme til kampen.»
Saa hun talte, og villig var straks den blaaøide Pallas.
Hera, den høie gudinde, den vældige Kronos' datter,
gik for at spænde for vogn de gyldenbidslede hester.
Hebe fik sætte paa vognen de kredsrunde hjul med de otte
eker av kobber og fæstet dem godt til den jernsmidde aksel.
Hjulenes fælger er hamret av guld; men ytterst sig runder
kobberets fast omsluttende ring, et under at skue.
Navenes rullende par er formet av sølvet det hvite.
Fatingen bindes til akselen fast med straalende remmer,
smykket med guld og med sølv. To bøiler er fæstet til karmen.
Stangen er hamret av sølv, og ytterst paa stangen hun fæstet
aaket, det herlige, gyldne, og spændte paa dette en brystrem,
skjøn og av pureste guld. Selv førte saa Hera de rappe
gangere ind under aaket og stundet til strid og til hærskrik.
Aigissvingerens datter, den blaaøide Pallas Atene,
lot i sin fars palads sit gevandt, det deilige, falde.
Skjønt var det mønstret; hun virket det selv med kyndige hænder.
Derefter tok hun og spændte om barm skysamlerens brynje,
og til den graatsvangre kamp hun akslet sin skinnende rustning.
Om sine skuldre hun hængte sit skjold, den skræmmende aigis,
smykket med kvaster og kranset med rædsomme billeders række
Der er tvedragtens guddom og forsvar og isnende stormgang,
der er Gorgos, det grufulde utyskes, stivnede ansigt,
rædsomt, ustyggelig stygt, hint jertegn paa Zevs' aigide.
Hjelmen med skjærmer og bøiler av guld paa sit hode hun satte
