at svigte. Det er beklageligt — og Munch har selv for ikke længe siden offentlig udtalt sin Beklagelse derover, — at de danske Historikere, som fornemmelig har vist sig utilbøielige til at gaa ind paa den nye Lære, har indskrænket sig til at modsige eller ignorere den. Noget Forsøg paa at indlade sig i en alvorlig Diskussion er, saavidt vi ved, endnu ikke gjort fra deres Side; thi et nylig udkommet Skrift, der angiver som sit Resultat at have kuldkastet alle Munchs Theorier om Nordens Bebyggelse nordfra og om Danmarks ældre gothiske Befolkning, synes at have naaet dette sit Maal ad altfor bekvemme Gjenveie, og at være skrevet i en altfor ugenert Tone, til at der kan være stor Rimelighed for, at det vil fremkalde en Diskussion. — Munch har iøvrigt i Anledning af nogle Artikler i et svensk Blad udgivet en liden Bog, «Om den norske historiske Skole», hvori hans Lære kortelig forsvares og begrundes i Modsætning til de ældre Theorier. Det er et, saavel hvad Form som Indhold angaar, fortræffeligt Arbeide, og hører i stilistisk Henseende til det bedste, han har skrevet.
Ogsaa i kildesamlende Retning og som Udgiver og Oversætter af de gamle Sagaer har Munch udfoldet en stor og fortjenstfuld Virksomhed. Sammen med Keyser begyndte han i 1846 Udgivelsen af Norges gamle Love, hvoraf 3 Bind hidtil er udkomne. Sammen med Keyser og Unger har han udgivet Kongespeilet (1848), sammen med Unger den ældre Edda (1847), den tilforn uudgivne norske Kongesaga Fagrskinna (1847) og Snorre Sturlassons Olaf den Helliges Saga (1853). Alene udgav han i 1843 Bjørgynjar Kálfskinn, eller Fortegnelse over den Bergenske Bispestols Jordegods i det 14de Aarhundrede, 1845 Munkalif Klosters Jordebog, 1850 under Titel af Symbolæ ad historiam antiqviorem rerum Norvegicarum en paa Latin forfattet Norgeshistorie, som han under sit Ophold i Skotland havde opdaget i et gammelt, hidtil saagodtsom ubekjendt Haandskrift; i 1852 Aslak Bolts Jordebog, og i 1853 Olaf Tryggvasons Saga ved Odd Munk. I 1860 udkom fra hans Haand en Udgave af Chronica regum Manniæ, med en længere Indledning og mange lærde og interessante Noter — et Verk, der er blevet omtalt med megen Anerkjendelse i anseede tyske og engelske Tidsskrifter. — Et af Munchs tidligste literære Arbeider var en Oversættelse af Snorres Norske Kongesagaer, hvoraf dog kun første Hefte blev trykt (1833). Senere gjenoptog han imidlertid dette Arbeide, og i 1859—60 udkom en fuldstændig Oversættelse, som, i Forbindelse med endel andre Sagaoversættelser fra hans Haand, vidner om, at han med Held forstaar at gjengive den gamle Sprogtone.
At Munch til sine historisk-ethnografiske Undersøgelser ikke
