sig til Stempletpapirforvalterposten, naar den blev ledig; heldigvis blev den ikke ledig, medens han levede. Men, om det ikke lykkedes ham at faa Del i den rent praktiske Livsgjerning, saa kunde han til Vederlag brede sig saameget friere i Literaturen, og det er øiensynligt, at Pengehensyn og Boghandlerspekulation herved altfor ofte spillede en Rolle som den egentlig drivende Kraft og bragte ham til at strække sig længere, end godt var. Om de af ham udgivne Skolebøger er der ganske vist meget godt at sige. Hans «Verdenshistoriens vigtigste Bevigenheder i kortfattet Fremstilling» er et merkeligt Arbeide ved den virkelig beundringsværdige Kunstfærdighed, hvormed en stor Stofmængde er bleven sammentrængt paa et lidet Rum; hans «Norges, Sveriges og Danmarks Historie til Skolebrug» udmerker sig ved en usedvanlig let Stil og grei Anordning, og baade her og i hans Fremstillinger af «Nordmændenes Gude- og Heltesagn» findes der et og andet i videnskabelig Henseende nyt, et og andet Spor af den selvstændige Forskers Løveklo. Men i pædagogisk Henseende lider disse Bøger under store og væsentlige Mangler. De er da ogsaa forlængst blevne fortrængte. Og, naar man betænker, at det er en Mand med førsterangs Granskerevne, der har brugt en stor Del af sin bedste Ungdoms- og Manddomstid til Udarbeidelsen af disse nu antikverede Skolebøger, maa man vel erkjende, at der her kunde være Grund til at tale om, at Araberen har været spændt for Arbeidskjærren, og at det har gaaet, som det pleier at gaa, naar en Araber sættes til slig Gjerning; det viser sig, at den ikke er adstadig nok for den, og Gjerningen bliver ikke saa godt udført, som den vilde være blevet af et ordinært Vognmandsøg.—
Selv i Hensyn paa Munchs Hovedverk: «Det norske Folks Historie» turde det vel gjælde, at han derved paatog sig en Opgave, som ikke helt ud, ikke i alle Dele svarede til hans Begavelse, saa der ogsaa her kunde være nogen Grund til at tale om Kraftspilde eller om en mindre heldig Anvendelse af en i sin Art sjelden, enestaaende Arbeidsevne. Det er overflødigt at udbrede sig noget videre over dette Verks overordentlige Betydning i videnskabelig og national Henseende. Vi har alle en Forestilling om det vældige Rydningsarbeide, som her er bleven udført, — om den store Lærdom, skarpe Kritik, geniale Kombinations- og Gjetningsevne, der kommer tilsyne i Verket, — om Mangfoldigheden af de Vildfarelser, der er blevne rettede, de Huller, der er bleven udfyldte, de Uklarheder, der er blevne oplyste, o. s. v., o. s. v. — vi ved, at dette Verk har været det uundværlige Grundlag for alle senere Arbeider over Norges Historie i det samme Tidsrum, — at alle, som sysler med Studiet af Norges eller Nordens gamle Historie og Literatur, maa have det stadig ved Haanden og søger
14 — Sars: Samlede Verker. IV
