naviske Rigers Historie, som herved var blevet tilgjængeligt for ham, opholdt han sig i Rom til Mai 1861, da han selv reiste hjem, medens han lod sin Familie blive tilbage. Umiddelbart efter sin Hjemkomst tog han fat paa Fortsættelsen af «Det norske Folks Historie», som var blevet afbrudt i 1859 med det sjette Bind, og hvoraf der i Aarene 1862—1863 udkom endnu to Bind. Ved Paasketider 1863 drog han atter til Rom for at afslutte sine Arbeider i det vatikanske Arkiv og hente sin Familie tilbage. Kort Tid efter Ankomsten hid reves han bort af et Hjerneslag, som rammede ham, medens han sad ved sit Skrivebord (25de Mai 1863). «Han kunde ikke dø vakrere end her i Rom», skriver den tyske Historiker Ferdinand Gregorovius, som under Munchs Ophold i Rom var blevet hans Omgangsven, «paa Høiden af sin Berømmelse elsket af sit Hjemland, som han saa nylig havde forladt».
Skjønt Munch altsaa blev revet bort midt i sin kraftigste Manddomsalder, har han dog efterladt sig et Forfatterskab, som vel er mere omfangsrigt end nogen anden norsk Mands. Bare hans Hovedverk — «Det norske Folks Historie» — otte Bind — udgjør tilsammen 6600 tættrykte store Oktavsider; de fire Bind «Samlede Afhandlinger» tilsammen 2500 tættrykte store Oktavsider. Hertil kommer 36 særskilt udgivne Bøger, deraf 19 Originalarbeider, 3 Oversættelser, 14 Udgaver af historiske Kildeskrifter: Sagaer, gamle Love, Jordebøger o. s. v. (besørget af ham alene eller sammen med Keyser og C. R Unger og for det meste forsynet med udførlige, historisk-kritiske Fortaler og Anmerkninger), — videre en uoverskuelig lang Række Afhandlinger, Opsatser, Meddelelser i Aviser, populære eller videnskabelige Tidsskrifter, som ikke er medtagne i Udgaven af hans «Samlede Afhandlinger» — og saa endelig hans særskilt udgivne Kartarbeider.
Ikke mindre forbausende end Omfanget af hans Forfatterskab er dets Mangesidighed. Det indbefatter, foruden Oversættelser og Udgaver af historiske Kildeskrifter, Skolebøger, Lære- og Læsebøger, populære historiske Fremstillinger, Biografier, Reiseskildringer, Indlæg i Dagens politiske, litterære og nationale Spørgsmaal, lærde Monografier og strengt videnskabelige Verker. Den strengt videnskabelige Del af hans Forfatterskab gaar i grammatisk, sproghistorisk, runologisk, tekst-kritisk, historisk-kritisk, ethnografisk, mythologisk, arkæologisk Retning.
Og det mest forbausende af alt: trods det kolossale Omfang og den store Spredning er hans Forfatterskab ikke karakteriseret
