Side:Jens Zetlitz - en norsk Höst.djvu/16

At döves mod dens Raaben: kom og see
Hvor skiönt er Axet! see i fire Rader
Tet klyngede om moderlige Straa
(En upartisk Huusholder som oplader
Sin Haand for alle) trinde Korner staae
Alt höyere og höyete de slige,
Men höy og lav er kiernefuld og trind.
Og hvor beskyttet Axet kneyser lige
Paa mandhöyet Rör, let kan den sagte Vind
Bortviste venlig hine kolde Dunster
Som giftig stige op fra Jordens Skiöd;
Og trods sin svage Spædhed veed det Kunster
Hvormed at undflye grumme Stormes Stöd;
Som Parthen, viger det kun for at vinde,
Og Straaets magelöse Smidighed,
Og Skinerne som kunstig sammenbinde
Det lange Rör, af flere mindre Leed,
Beskytte det mod Stormens grummes Vælde.
Ja Herre du har værnet med din Fred,
Om Mandens Föde, selv naar Eeg paa Fielde
Og skyehöy Gran stormbrudte styrte ned.