Side:Jens Zetlitz - en norsk Höst.djvu/17

 Hist komme de som Höstens Raab adlyde
Bevæbnede de söge Ageren;
Hinanden de til Flidens Kamp opbyde
Og Kuster flye fra hviide Arme hen.
I bunted Rad — (hos ynderige Jenter
De raske Gutter) — Muse du dem saae
Hos Ageren som kun paa Seglen venter.
 Nu böyede de skiere, ny de staae
Opreyste; Seglen sig om Ryggen böyer,
Mens raske Næver vreed det stærke Baand
Af seye Straa som siden sammenföyer
Det trinde Need, ved Arbeydsvante Haand.
 Tilfredshed og den seyerrige Glæde
(Og hvad er mægtigt over Hierterne
Som Glæden) i hvert Aasyn har sit Sæde
Og avler Skiemt og Sang paa Læberne
Mens Amor fra de lyse Skyer skuer,
Med Seyermine at hans Tempel staaer
Paa hele Jorden og hans Altar luer
Hvor Ceres sörgende sin Datter gaaer.
 Du udsaae Muse blandt de raske Drenge
Med Lyst den vevre Torbiörn, han hvis Haar
I gule skiödeslöse Lokker hænge