14
��over strengene. Naar præsten skulde have sin middagslur, bad han Maren spille og synge, og saa sang hun salmer til toner af «humlen».
Disse præstefolks datter Else Margrete blev, som allerede nævnt, gift med præsten Welhaven og er digterens moder. Gamle Cammermeyer likte ikke rigtig partiet, da Welhaven levede selskabelig og baade dan- sede og spillede kort. Hun var meget vakker og var en staut kvinde med et ud- præget Heiberg-ansigt. Noget stolt skal hun have været og gik altid fint klædt. «Det passer sig ikke at gaa klædt som en bispinde,» sagde hendes mand undertiden til hende. Præsten gik tarvelig klædt, og det var ikke frit for, at fruen ofte syntes, «der lugtede fattigluft» af ham, naar han kom hjem fra sine besøg hos syge og fattige.
Hun havde en klar forstand; sønnen beundrede hos sin moder, at hun var mathematisk begavet; hun var saa flink til at regne i hodet — og regning det var nu hans svage side. Hun havde et noget heftigt sind; særlig poetisk sans har hun ikke havt. Det forstandsmæssige synes at have været det fremtrædende hos hende.
�� �
