21
klager sterkt over Johans opførsel. En af hans kamerater fortæller, at rektor ikke kunde like Johan, navnlig fordi han lo saa meget; og da rektor var noget døv, havde han altid mistanke om, at der hag latteren gjemtes bort et og andet. Det var nok heller ikke bare latter, som Johan syndede i. Rektor skriver om den fjorten- aarige gut: «Idelig kommer han for sent i Skolen, og under Læsningen er han saa urolig, at, naar Rummet tillod det, burde han sidde fraskilt fra de Andre, for ikke ogsaa at forstyrre dem.»
En anden lærer, som spillede en stor rolle i Johans skoleliv, var kon rektor Win- ding. Det var en liden mand med smale ben og en stor pukkel; han lignede en edderkop. Men den vesle mand var yderst livlig; ansigtet paa ham gik uafladelig i sterkt minespil, og ekornagtig for han over- alt, snart over borde og bænke, snart op i vinduerne. I historie-timerne gav han hele scener af det læste. Naar han saa fremslil- lede den trojanske krig, og snart var den ene og snart den anden af de vældige kjæmper, var det ikke ganske let at sidde stille fol- den lattermilde Johan, og forholdet mellem de to blev da ogsaa om en tid meget slet.
�� �
