35
��Til at ærte folk havde Johan i det hele stor lyst. Hjemme hos Welhavens var der en «tøramme», som Johan især lod det gaa ud over. Hun blev tilsidst aldeles rasende herover og klagede til præsten. Denne sagde, at Johan skulde faa alvorlig straf, hvis han ærtede mere. Saa kom Johan farende gjennem stuen en dag og deklamerte :
aixxc, 67ieiTO né&ov&e xuXiv&eto Xdas dvaibq<;.
Tørammen troede, det var ærting, og sagde : «Ja, Johan, tærger du mensken, saa tærger du Gud.»
Denne historie morede digteren sig altid meget over, naar den blev fortalt.
En noget ældre kamerat af Johan var Michael Sårs, den navnkundige zoolog, der blev gift med Johans søster Maren. Sårs drev som skolegut paa at samle alle slags naturgjenstande og fik ogsaa flere kamerater til at samle for sig; de skulde tåge, hvad der efter deres skjøn kunde være af inter- esse, og saa skulde Sårs gjøre sit udvalg. Johan drog paa udflugter med Sårs og var meget interesseret og havde ogsaa selv en samling. Af sømænd fik de nu ogsaa mange artige ting.
�� �
