40
nær, gode Borgere, og flere af dem betale Lygteskat og andre Tyngder.»*
Gjennem hele sit liv morede Welhaven sig meget ved at gaa paa gaden og se paa folks ansigter, og lige stødt følte han sig altid, naar han saa et «uvederkvægende» ansigt.
Johans lyseste barndomsminder er knyttet til Strudshavn paa Askøen, en stor, deilig ø udenfor Bergen. Strudshavn ligger paa øens sydende, og denne del af øen er ikke netop den vakreste; det er den nord- lige del, som især er kjendt for sin skjøn- hed. Dog er det let at forståa, at Struds- havn maatte være et deiligt sted for børn. Havet skjærer ind og former en yndig liden bugt, lun og stille, næsten aldeles inde- lukket. En liden elv, som kommer fra vand længere inde paa øen, falder ud her. Grønne marker med løvtrær slutter sig omkring, og fiskernes hytter staar nede ved stranden. Her laa ogsaa Strudshavns vesle kirke. Faderen prækede her hver- anden søndag, og det var livet for børnene at følge med hid, og de fik ogsaa altid være med om sommeren. I Strudshavn
- Brev til Chr. Agerskov, trykt i Tilskueren
1893; s. 553.
�� �
