46
��vi endog i den haardeste Vintertid over Fjordisen til Ladegaardsøen, et af de rigeste Findesteder, og efter at have fyldt alle Lommer med Trilobiter og andre Forste- ninger, medtog vi dertil endnu saa mange store Kalkboller, vi kunde bære, for siden hjemme paa vort Værelse i Ro og Mag at slaa ud, hvad der maatte være inden i dem, et Foretagende, der ikke altid gik af uden Protest fra vor Vært, som mente, at han ikke havde lejet os Værelse til Sten- slagerverksted».* Sårs havde givet sin ven en levende interesse for sit fag, og Wel- haven havde ogsaa altid en vis sans for naturvidenskab. I hans digte er det jo meget sjelden, at der forekommer navne paa andre naturgjenstande end de aller al- mindeligste; men naar han skildrer livet i havdybderne, optræder han næsten som sagkyndig; saaledes i digtene «Glaukos» og «Flyvefisken».
Den første jul borte fra hjemmet til- bragte han «i Gammen og Glæde, rask baade til Sind og Skind, blandt gamle og nye Bekiendte», som hans fader udtrykker sig. Han var nemlig oppe i Ullensaker hos præsten Bøyesens. Der var venskab
- J. B. Halvorsens Forfatter-Lexikon.
�� �
