Side:Johan Sebastian Welhaven liv og skrifter.djvu/63

Denne siden er ikke korrekturlest

47

��mellem denne familie og Welhavens fra den tid Bøyesen var præst i Bergen. Wel- haven holdt meget af den gamle præst; ved hans død i 1841 skrev han det vakre mindedigt, hvor det heder:

Han havde gjemt til Høstens Stund sin Vaardags fine Hjerteblad ; hans Liv var nys en visnet Lund, hvori endnu en Sangfugl sad. Hans Flugt fra Jordens Efteraar har været let til Himlens Vaar.

Ogsaa Camilla Collett taler om «denne musikalsk følende og begavede Familie» og kalder præsten «denne fine, varme, ung- domsfriske Gamle, der var «skjøn i sin Nedgang», som Welhaven sagde om ham». Her oppe i Ullensaker blev julen feiret paa gammeldags vis med liv og lystighed. Johan har fra Ullensaker fortalt sin fader herom, og faderen svarer i et brev fra januar 1826 og siger blandt andet: «Du har af Mangel paa Lyst og Evne været Tilskuer ved Dansetourene ; formodentlig har du derved giort adskillige Anmærk- ninger der uden at falde andre besværlige har bidraget til din Morskab. Ja Gutten min! undres ikke over, at ieg stundom her- oppe frygter for, at du ubetænksom kunne

�� �