48
ved Ord eller Geberder komme til at støde nogen, hvorved du kunne paadrage dig Ubehageligheder; Erfaring og en modnere Alder vil sikkre dig derfor, din Tilbøielig- hed til saadanne Smaaløier med visse Folk, medens du var i vor Kreds uroliger mig stundom, ieg haaber, du derfor vil tåge denne Paamindelse fra mit Faderhierte som en liden Nyaarsgave.»
Ganske forsigtig i sine ytringer har den unge student nok ikke altid været under sine ophold i Ullensaker, efter hvad fortælles. Der var selskab paa sorenskriver- gaarden Plogstad. Hos sorenskriverens var en jomfru, som havde været saa længe der i huset, at hun rent tilhørte familien. Hun kunde ikke like Welhaven, da han var saa kritisk og skarp. Der blev legt, og forundringslegen kom da ogsaa for tur. Welhaven kom naturligvis snart til at sidde. «Jeg sidder som en væg,» sagde han og satte sig ned. Da saa «undrin- gerne» skulde fremføres, var der en, som havde undret sig over, at den væggen var saa uhøvlet. «Den skal sidde,» raabte Welhaven. Det var jomfruen. Men saa kom de til at tale sammen, og de var senere meget gode venner.
�� �
