Fra aarene 1825 og 1826 er bevaret nogle breve fra præsten Welhaven til hans søn. Man forstaar straks, at her fra begge sider er det kjærligste forhold. Faderens breve er elskværdige, fortrolige; han fortæller om alt nyt fra Bergen. Ofte griber han et enkelt øieblik i hjemmet og skildrer det levende, saa sønnens længsel rigtig maatte vækkes. «Moder som idag i Selskab med Moster Møllerup og Marylli* laver Medister-Pølser til dig, kommer nu ind paa mit Værelse og vil læse Brevet. — — — Nu har Perschy faaet Marylli fra Pølsebrettet til Klaveret — det er Torsdags Eftermiddag maa du vide.» Hjemmet har den kjærligste omhu for den fraværende søn ; stadig tænkes paa sendinger til ham. «Imorgen skal her slagtes. 3de saakaldte Kubeister og nogle Smaler og under der- til hørende qvindelige Forretninger, vil du ofte blive betænkt, benævnt, beklaget, behikket og i Tankerne med al muelig Ømhed behandlet — Maren havde efter din Bortreise nogle virkelige Sorgens Dage, og vi maatte giøre os al muelig Umage for at faa Sindet nogenledes i Ligevægt.»
- Søsteren Maren.
4 — Løchen: Welhaven.
�� �