81
��ved den ydre erfaring, han gjorde, dreves han ind mod sit eget selv, og der blev en saa sterk modsætning mellem den ydre og den indre verden, at den ikke kunde være gunstig for den frie, rige udvikling.
For en mand som Welhaven med de sterke antipathier og sympathier var der rundt omkring meget, som maatte vække uvilje og gjøre den harmløse digtning vanskelig. Han havde allerede givet det politiske skraal en liden snert ; men det var endnu paa en uskyldig maade, han tog fat paa det. I fuld rustning kom han, da hans æsthetiske følelse var blevet saaret paa det dybeste ; den bitre politiske satiriker blev han derimod først, da det var gaaet op for ham, at de samme falske begreber og uklarheder laa til grund for den politiske rabalder som for den æsthetiske raahed.
Welhaven havde kjendt Wergeland helt fra den første tid, han kom til Kristiania. Om den grad af fortrolighed, som har hersket dem imellem, var, som man ved, de to parter senere uenige. Wel- haven skrev i 1832 : «Jeg har ingensinde hverken attraaet eller staaet i Venskabs- Forbindelse med Henrik W.; men jeg har aldrig været saa borneret at forvexle Per-
6 — Løchen : Welhaven.
�� �
