til Dig, Thinka! — indpakket i Voksdug. Kan Du begribe fra hvem?” …
Thinka slap Dreielen og gjorde blussende rød et Skridt imod ham, men rystede straks paa Hovedet.
„Reierstad, — han Eksekutionshesten, havde det med sig paa Turen opefter. Han skulde levere det hidind.”
Kapteinen stod og besigtigede Pakken … „Fogdens Segl! … Hid med Saksen der.”
Han gav sig i Iveren ikke Tid til at tage af sig.
„En Para—sol! … en deilig … ny” — udbrød Thinka; hun blev staaende og stirre paa den.
„Nei, se mig til den gam …… Pikajor! Futen strammer sig ordentlig op for Dig, Thinka!”
„Ser Du ikke, her staar „Filipine” paa Seddelen, Jæger!” lagde Ma dækkende ind.
„Jeg vandt Filipine af ham, ja — første Nytaarsdag, da Far og jeg spiste Middag hos Præsten Horns, — efter Kirken. Jeg havde rent glemt det,” sagde hun tonløst.
Hendes Blik gled fra Gulvet halvt op paa Forældrene, idet hun gik stille ud og lod Parasollen ligge efter sig paa Bordet.
„Mener, Du kommer til at nytte Dreielen din til Udstyr jeg, Ma!” gned Kapteinen sig i Hænderne og slængte Kappen med et vist Sving af sig.
„Hvad siger Du om Fogden til Svigersøn her paa Gilje?”
„Thinka gik, saa Du, Jæger!” — Ma dirrede lidt i Stemmen. „Hun syntes vel, det ikke er længe siden, hans Kone lagdes i Graven. Thinka er saa altfor god og vil saa gjerne føie sig efter os; men der kan være Grænse for, hvad man kan forlange!”
Der var noget forhastet i hendes Bevægelser over Dreielen, der tydede paa indre Oprør.
