nedover Skoglider og Bakker paa Vestsiden, helt ned paa Græsvolden, blinkende i Duggen …
Endnu strævede de Fod for Fod i Bakkerne …
Ude paa Giljejorderne stod Folkene alt længst i Arbeide med at brede ud Høet, da de saa dem komme.
„Det er godt at være hjemme igjen,” udbrød Ma … „Undres paa, om Marit har husket paa, at hænge Ørreten i Røgen?”
Ud af Bislagdøren kom Marit farende:
„Her kom en fin Byfant gaaende igaaraftes … han, som var her for to Aar siden og fik slaat under Skoene sine … Jeg vidste ikke bedre Raad end at lade ham ligge paa Blaakammeret jeg.”.
„Aa haa — Student Grip! … Han er vel paa Tur hjemover.”
Ma saa med ét hen paa Inger-Johanna; der kom noget grublende over hende. Hun steg i Skynding ud af Vognen.
— „Jæger skal paa Kartforretning imorgen et langt Stykke indover Fjeldmarken, — helt ovenfor Grønnelidsætrene!” oplyste Ma, da Grip kom ud fra sit Værelse om Morgenen — „og da maa saameget udrustes.”
„Saa—aa? … Og allerede imorgen tidlig?”
Studenten trak paa det.
„Min Plan er at tage tvært over Fjeldet hjem igjen som sidst, drage lidt ordentlig frisk Luft fra Bykvalmen og Jussen.”
„Men saa kunde De jo følge med Jæger? Det blir vist fem, seks Mile, De kunde faa Følge op i Fjeldet, og for Jæger var det en sand Fornøielse at faa Selskab. De har vel intet imod, at jeg skjærer Dem lidt Niste?”
